DigiTek og e-læring

Dagens agenda for undervisningen
Heltidsholdet (19.09.17)
Deltidsholdet (27.10.17)



Forskellige former for e-læring

Ifølge eVidenCenter er e-læring: Læring, der er helt eller delvist medieret af digitale medier.

EVA definerer e-læring som læring og undervisning, der udelukkende er tilrettelagt fleksibelt ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi og uden fysisk tilstedeværelsesundervisning. Mens blended learning dækker over kombinationer af e-læring og tilstedeværelsesundervisning, hvor lærere og kursister/studerende er fysisk til stede på samme tid og sted, se rapporten: E-læring og blended learning på VEU-området (EVA, 2011:21). I deres rapport af 2014 ligger de dog helt i tråd med eVidenCenterts definition, som er citeret øverst.

Rapporten ”Kan vi lære af de andre” (s.26) går et skridt videre og definerer e-læring som: ”planlagt undervisning, der er helt eller delvist digitalt medieret med det sigte at skabe en kvalitativ og/eller kvantitativ forbedring af en uddannelse.” (Min fremhævelse)

Læringsmiljø og -design

Ikke alene er der forskelligt syn på, hvad e-læring er, men e-læring kalder også på en adskillelse af, hvad der er et læringsmiljø og hvad der er et læringsdesign, ifølge forfatterne til ELYK-rapporten:

ELYK-rapport 9
I efterfølgende oversigt er ELYK-rapport 9 og den e-didaktiske overvejelsesmodels definitioner af et læringsdesign stillet op overfor hinanden. Formålet er vise, at læringssynet har indflydelse på det didaktiske design.

Et design kan fremmes eller hæmmes af de vilkår, tidsmæssige og fysiske rammer som er mulige på den aktuelle uddannelse. Vælger man fx en socialkonstruktivistisk tilgang til læring, er det ikke uvæsentligt om de digitale muligheder på fx en e-læringsplatform gør det muligt at arbejde kollaborativt.


Hvorfor vælge e-læring?

Når en institution vælger, at undervisningen skal tilrettelægges som e-læring kan det skyldes mange grunde. ELYK-rapporten betegner det som et valg mellem forskellige paradigmer (siderne 19-21):

- det pædagogiske. Her rettes der fokus mod, hvordan e-læring kan understøtte de lærendes læreprocesser. Muligheden for interaktion og kollaboration, øget motivation og større læringsudbytte.

- det faglige. E-læring ses som en forlængelse af den traditionelle undervisning.

- det teknologiske. E-læring ses som en teknologisk udfordring, hvor man interesser sig for, hvordan man vælger et system der både driftsikkert og billigt kan distribuere et færdigt undervisningsmateriale til en større modtagergruppe.

- markedsparadigmet eller -potentialet. Omdrejningspunktet er erhvervslivets behov.

Eftersom UCS i deres rapport (Kan vi lære af de andre? side 27) ser e-læring som noget, der rummer mulighed for forbedring i forhold til læring og uddannelse taler de om pædagogiske- og adgangspotentialer samt ressourceudnyttelse.

Ingen netforbindelse

Desværre skete der det på deltidsholdet (27.10.17), at flere studerende overhovedet ikke kunne få netforbindelse. Det fandt vi dog en fin løsning på - som beskrevet i indlægget her.

Men det betyder også, at eksemplerne på øvelserne kun er fra heltidsholdet. Og at eksperimenterne med online teknologierne som fx Google Hangout ikke kunne gennemføres. Men der er dog mulighed for at eksperimentere med teknologierne alligevel, indlægget her har både eksempler og et link til en åben Google Hangout.

Øvelse 1, 2 og 3

Øvelser både individuelt, i plenum og grupperne med henblik på at forstå dels e-læringsbegrebet, dels hvilke beslutningsniveauer der bør lægge bag en indførelse af e-læring samt hvordan man kan planlægge et e-læringsdesign.

Heltidsholdets bud, se fx Jacob, Peder, Jesper K.,

Eksempler på forslag til udformning af et e-læringsforløb: Allan´s gruppe

Ingen kommentarer:

Send en kommentar