Log for sidste uv.-dag 19. april 2018

Tema - Evaluering og feedback

Det var sidste undervisning for deltidsholdet på dette modul. I store træk kom vi omkring de samme områder / de samme emner i temaet Evaluering og feedback, som beskrevet i forbindelse med logen for holdet, der fulgte efterårets forløb i 2017.

Øvelse - feedback


En af de øvelser, som vi blandt arbejdede med var feedback i dens forskellige former. En øvelse der kom en række bud på. De er ret interessante set i lyset af de overvejelser, de studerende tidligere har gjort sig i forhold til deres case. 



Evaluering af modulet

I forhold til sidste år havde jeg (Hanne) valgt en anden form for repetition eller evaluering af pensum. Vi arbejdede med en version af en CL-aktivitet, som det fremgår af billedet herunder.


De bud som de studerende arbejdede sig frem til på den forholdsvis korte tid kan ses i et fælles Google dokument. Dokumentet afspejler ikke helt den megen snak der var rundt i grupperne. Tidligere har vi repeteret modulets temaer i forhold til færdigheds-, videns-, og kompetencemål vha. en række spørgsmål, som de studerende valgte, drøftede og fremlægge i små korte plenumindlæg. Mit indtryk er, at ekspert-puslespillet gav langt mere dynamik.

Vi fik ikke megen tid til at udforme egne spørgeskemaer vha af en af de tre teknologier, som vi havde set på i forbindelse med plenumdrøftelserne. Men der er dog nogle eksempler på brugen af og overvejelserne om brugen af Kahoot, Socrative og Google Forms i flere af de indlæg, som jeg skrevet i forbindelse med undervisningen af tidligere hold.

Tema, e-læring 5. april 2018

E-læring, hvorfor, hvornår og hvordan?

Dagens fokus var e-læring. Vi tog blandt andet afsæt i rapporten "Kan vi lære af de andre" samt mine erfaringer (Hanne) med egne gennemførte forløb, herunder arbejdet med synkron vejledning både som underviser og studerende i et MOOC-forløb.



Afsluttende opgave

Temaet e-læring, definitioner af begrebet, de studerendes egne oplevelser samt plenumdrøftelser af modeller for indførelse af og planlægning af e-læringsforløb, blev afsluttet med en større opgave:


Løsning af opgaven - video

Ane-Mette (pasordsbeskyttet, kun holdets deltagere har adgang) har valgt at eksperimentere med Screencast-o-Matic gennem en lille video af en Thinglink fra tidligere, som hun gennemgår. Der er dermed tale om en instruktionsvideo.

Anne & Susanne har samarbejdet om udformning af en mindmap, som de efterfølgende har indtalt lyd over. Desværre er der gået kage i lyden, men som de selv understregede, så tjekkede de ikke lyden før optag. Og umiddelbart virker det som lydoptag via pc-erens egen mikrofon er ikke er godt, da der også er støjproblemmer på Robert og Birtes video. Men der argumenteres for de valg, der er truffet, og mindmappens forklaringer kan godt ses uden lyden :-)

Lars, Mathilde og Bettina har samarbejdet om at udvikle et e-læringsforløb, hvor de skitserer forudsætninger før forløbet og tre undervisningsdage, som er strukturerede således, at eleverne arbejder kollaborativt dels på padlet og med praktiske øvelser. Deres video er et godt eksempel på, hvordan man kort og tydeligt kan give en oversigt over et undervisningsforløb, hvor både rammer, aktører og aktiviteter præsenteres uden megen tekst.

Flemning og hans gruppe er et eksempel på, hvordan man kan bruge mindmappens
stikord til fortælle om et konkret forløb. Videoen her skal nok mest ses, som et eksperiment med teknologien :-) Teknologien har også fyldt meget for Louise og Helga trods det, har de opbygget en oversigt med stikord til et e-læringsforløb.

Didaktiske overvejelser omkring opbygning af et forløb, der er tilrettelagt som BL uddybes gruppen bestående af Reidar & Co.

Support

Hvis I er blevet inspireret til at arbejde videre med video, kan Hansenberg´s hjemmeside være interessant. Linket går til en guide i fremstilling af instruktionsfilm for underviserne på Hansenberg.

Inspiration

I forbindelse med min undervisning har mange af mine studerende arbejdet med video og en søgning på etikketten sceencast-o-matic på en af mine blogs linker til en række eksempler af tidligere studerende.

Tips til indlejring af Thinglink

1) Indlejring af Thinglink uden iframe:



2) Indlejring af Thinglink med iframe:



BEMÆRK forskellen på størrelsen!

I det første eksempel har jeg blot kopieret koden og placeret den i mit blogindlæg via HTML-fanebladet:

I det andet eksempel har jeg sat flueben i 'iframe':


Som det ses er størrelsen automatisk sat til 720x540, men nu har jeg mulighed for at ændre den - i dette tilfælde har jeg sat størrelsen til 300x225:


Husk at uanset om I vælger at ændre størrelsen eller ej, så skal I sætte den kopierede kode ind via HTML-fanebladet.

/Marianne


Uv.-dag, Digitek og didaktik

Dagens tema tog afsæt i de studerendes egne erfaringer med tema 2 - Digitek og læring, der blev afviklet asynkront. Marianne har samlet op dagens arbejde i et længere indlæg.

Evaluering asynkron dag

Vores evaluering tog afsæt i opgaven herunder




Statement

Der blev tilføjet mange kommentarer til de fem gruppers statements ved fremlæggelsen i plenum. De efterfølgende statements skal ses i konteksten med de studerendes arbejde på bloggen, struktureret af Marianne i en detaljeret plan for dagen:

  1. Arbejdet med blogs er en processuel interaktiv lærings- og tingsliggørelse som aldrig stopper.
  2. Arbejdet med blogs kræver fælles tekst og problemformulering.
  3. Arbejdet kan ikke stå alene (online), men skal suppleres f2f.
  4. Arbejdet kræver, at alle følger tidsplanen / strukturen for det fulde udbytte.
  5. Med fokus på korrekt valg af målgruppe kan en blog være et fantastisk værktøj som understøtter multifaceteret, nærværende undervisning, velegnet til individuel læring og gode muligheder for feedback.

5 punkter

De punkter, som de 5 grupper efterfølgende udformede med de ovennævnte statements som inspiration, rummer mange af de vigtige observationer og didaktiske overvejelser, som er nødvendige for, at en online undervisning kan fungere. Jeg har forsøgt at samle punkterne med afsæt i Hiim & Hippes Relationsmodel i en Thinglink, hvor de enkelte "dots" indeholder en sammenfatning af de studerendes overvejelser :



De mange overvejelser i forbindelse med evalueringen af online-dagen gav rum for nogle drøftelser om, hvad didaktik er.

Et bud kan fx være Dales klassiske niveauer:

  • K1 - gennemførelse af undervisningen
  • K2 - planlægge undervisningen gennem konkrete valg af mål, indhold, læremidler, arbejdsformer m.v.
  • K3 - anvendelse af didaktisk teori til at reflektere over og begrunde de valg og aktiviteter, som ligger på K1 og K2
I drøftelserne indgik også om anvendelse af web 2.0 teknologier i skolen bør give anledning til nye didaktiske overvejelser, eftersom der tale om nye deltagelsesmuligheder og nye former for tingsliggørelse. Hvilket var en erfaring de studerende selv gjorde på online-dagen, hvor der var et miks af disse to. 

Iversen m.f. skriver i deres bog, Digital design og teknologi i undervisningen (kap.2 side 3), at:

”Vor tids store forandringspotentiale bunder i
digital teknologi, og det er derfor naturligt at drøfte, hvordan vi bedst muligt
imødekommer de samfundsmæssige muligheder og udfordringer, som nutidens
og fremtidens teknologier byder os og de kommende generationer.” 


Didaktiske modeller

I dagens undervisning så vi på to didaktiske modeller: TPACK og Den eDidaktiske Overvejelsesmodel. Begge modeller kan være et bud på, hvordan man indtænker digitale teknologier i sin planlægning af undervisningen. Modellerne kan også anvendes til evaluering af et gennemført forløb. Et tidligere indlæg af Marianne forholder sig til de to modeller og deres anvendelse. 

I dagens lektioner brugte vi Den eDidaktiske overvejelsesmodel, som et afsæt for en evaluering af online forløbet på holdets 2. dag, eftersom modellen lå bag de didaktiske overvejelser, som Marianne havde lagt til grund for sin planlægning af dagen

Vi tog afsæt i modellens socialkonstruktivistiske læringsopfattelse, materialerne fra dagen, som vi havde: 
  • En konkret forløbsbeskrivelse med opgaver etc.
  • Bloggene, som viser de studerendes aktiviteter (sidste bloglisten i højre side)
  • Mariannes feedback og kommentarer til nogle konkrete udsagn.
  • De studerendes oplevelse og kendskab til opgaven, bearbejdet tidligere på dagen. 



Hver gruppe arbejdede med et af modellens elementer: 
En opsamling af de pointer som grupperne påpeger, retter fokus mod nogle opmærksomhedspunkter for en fremtidig gennemførelse af en online undervisning: 
  • Et større fokus på rammerne for et kollaborativt samarbejde
  • Et udtalt ønske fra de studerende om, at underviseren også er tilstede synkront. 
For mig (Hanne) som underviser på Digitek - didaktik var det en interessant dag, hvor jeg så, at de studerendes holdninger til online undervisning og de didaktiske udfordringer det indebærer, var langt mere nuanceret og præget af egne oplevelser end på tidligere hold. 

Det var dog tydeligt, at de tekniske udfordringer både på dag 2 og på denne dag, stadig fylder meget. Men som introduceret ved opstart af modulet ønsker vi ikke i undervisningen blot at tale og tænke om digitale teknologier, men også at gøre noget med de valgte teknologier for derigennem at kunne forholde sig til disse i en didaktisk kontekst.

Oplæg om Flipped Classroom / Learning


Her vil jeg dels gerne henvise til Henning Rommel Lunds bog samt tidligere indlæg om emnet i denne blog, følg fx taggene (etiketter): lommefilm, film, aktionskamera m.fl.

En tidligere studerende og jeg har forsøgt os med et eksempel på Flipped Classroom her og to andre studerendes forsøg ses her

Dagens to sidste opgaver - QR og video




Betina har gjort sig nogle didaktiske overvejelser om brugen af videoer i sin undervisning. Meget interessant nævner hun også, at de har 3D / VR briller på hendes skole. Hvilket jo sætter det at arbejde med video i undervisningen i et andet perspektiv. 

Christer har også nogle didaktiske overvejelser og krydrer det med et eksempel på, hvordan en kollega forklarer et begreb indenfor økonomi. I den forbindelse har jeg lovet et link til en tidligere studerende Morten som i sin afsluttende modulopgave arbejde med online asynkron undervisning kombineret med video. 

En anden af mine tidligere studerende Christina har gjort sig nogle overvejelser om forskellen mellem de to begreber: Flipped classroom og flipped learning. Desuden giver hun et bud på en drejebog for udfærdigelsen af en video til sine elever.




Flere har indlejret en QR- kode på bloggen, et par eksempler er Ane-Mette og Rikke.

Nogle oplevede ved indlejring af QR-koden på deres blog, at QR-koden blev meget stor, dvs. at billedet fyldte skærmen ud. Forklaringen er, at der er valgt en png-fil. I OR-generartoren kan man vælge mellem to typer af filer: jpg og png, når koden skal downloades. I skal vælge en jpg-fil til brug i bloggen. 

Som en støtte til jer, hvis I ønsker, at fordybe jer yderligere har jeg fundet nogle af mine tidligere videos om arbejdet med QR-koder: 
  1. Intro til QR-koder 
  2. Indlejring af en QR-kode på bloggen

Opsamling på asynkront læringsforløb

Torsdag d. 01. februar, skulle DigiTek-holdet studere via et asynkront læringsforløb på distancen. I løbet af dagen, var det meningen, at de studerende skulle skrive tre forskellige indlæg (A, B og C) og give hinanden feedback. Formålet var dels:

  • at de studerende skulle gøre sig erfaringer med denne særlige måde at studere på
  • at de studerende skulle gøre sig nogle teoretiske overvejelser sat i relation til deres praksis og til anvendelse af digitale teknologier

Jeg har nu gennemset de studerendes blogge (så vidt det var muligt) og vil fremhæve nogle generelle pointer.

Anderledes studieform og tekniske udfordringer
Flere studerende peger i deres opsamlinger på, at det var en anderledes studieform:
"Meget specielt at studere asynkront. Jeg vil indrømme at det var meget specielt og også krævende, men blev undervejs inspireret af min makker. Jeg har været meget udfordret i opstilling og funktion af min blog."
Ikke uventet var der nogle studerende, som oplevede udfordringer ift. at blogge, herunder teknisk udforming af indlæg og uvished om andre kunne se/havde adgang - også til at kommentere. I flere tilfælde nævnes det, hvordan sådanne udfordringer blev løst med hjælp fra den makker/peer som de studerende skulle samarbejde med:
"I det asynkrone forløb, blev det lidt anderledes end forventet, da jeg skulle forholde mig til den tidsforskel, der var i forløbet. Samtidig var der en agenda man skulle forholde sig til. Dette lykkedes meget godt til at starte med. Der kom dog lidt IT-problemer, men blev hurtigt løst i samarbejde med min Peer."
Det er ikke usædvanligt, at der opleves sådanne udfordringer, men det gør det naturligvis ikke mindre frustrerende i situationen. I den forbindelse er der trukket paralleller til, hvordan de studerendes elever/kursister mon ville reagere i en lignende situation:


"Jeg får større og større forståelse for mine elevers frustration over opgaver jeg sætter dem til, som de ikke føler de kan løse på stående fod, uden ekstra, uddybende feedback - gerne ved eksplicitte eksempler."
Flere studerende bemærker, at det har været en fordel at opleve forløbet 'på egen krop' fordi de så føler sig bedre rustede til at vurdere om denne studie/læringsform kunne være noget, de selv kunne anvende i deres praksis. Det har, som skrevet, netop været en del af formålet med forløbet - også hvad angår tekniske udfordringer.

Usikkerhed om form og indhold
Flere studerende udtrykker usikkerhed omkring formen på diverse blogindlæg og ikke mindst indholdet. Gennemgangen viser at der er stor variation i de studerendes indlæg, dels ift. længde og dels i forhold til, hvad man kunne kalde teori-praksisbalancen. Skulle indlæg være mere eller mindre teoretiske osv. Denne usikkerhed har for enkelte også forplantet sig ift. hvordan, der skulle eller kunne gives feedback. En studerende skriver eksempelvis i sin feedback:
"Du reflekterer relevant om din egen undervisning, elevforudsætninger og udfordringer, som du relaterer til Illeris på en konkret og relevant måde. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt der skal være flere teoretiske overvejelser og refleksioner med, da det er helt tydeligt, at det er din beskrivelse af praksis, der fylder mest. Dette spørgsmål må vi bede vores undervisere om at svare på."
Det er ikke usædvanligt, at der opstår den slags tvivl, selv om der er givet retningslinjer for feedback - det sker også ofte i synkrone, ansigt-til-ansigt sammenhænge, hvor forskellen blot er, at der typisk kan gives hurtigere svar og forventningafstemmes på forskellige måder. En anden studerende noterer sig selve den skriftlige kommunikationsform, kollegiale hensyn og egne forventninger:
"På samme vis er det lidt mere krævende at tage stilling til og evaluere og kommentere på en kollegas blog. Man vil gerne præstere og derfor tager det mig længere tid at sætte de rette ord på. Så skriftligheden presser mig - altså, hvis det bruges til dagsforløb, som vi prøvede."
En tredje studerende bemærker også, at selve skriftligheden virker så 'final' og med risiko for at blive misforstået. Og det er netop også en pointe og en udfordring, som man typisk skal vænne sig til i skrift-baserede forløb. I mange tilfælde vænner studerende, i denne type af online forløb, sig til at kompensere for den manglende mimik og kropssproget gennem anvendelse af emojis (sådan som det ofte også ses i chats og på SMS), hvilket flere studerende i dette forløb også har benyttet sig af.

Samarbejde og feedback virker motiverende - og er nødvendig
Mange af de studerende har tilsyneladende haft et godt udbytte af forløbet, men der er dog enkelte for hvem, det ikke har været nogen specielt positiv oplevelse. Forskellen hænger bla. sammen med, hvorvidt der har været et samarbejde mellem peers, både i form af inspiration og feedback:
"Det har været spændende at læse min peer's blogindlæg og hvordan Illeris' ideer er blevet taget op der. Jeg har reflekteret over min egen praksis i og med, at jeg skulle sætte mine egne læringsmæssige udfordringer ift. digitale teknologier. Det har været rart at have tid til at fordybe sig og reflektere over praksis, det er der ikke meget tid til i en travl hverdag."
En anden studerende skriver:
"Dagen er gået rigtig fint. Det at blogge sammen med en peer, giver læsningen og skrivningen en retning. Det er ikke noget, du bare sidder og fedter med alene, men der er feedback og en målgruppe/person, hvilket gør det meget sjovere at skrive."
En særlig udfordring ved at blogge (især når man er nybegynder) hænger netop sammen med, hvem der er modtager. Hvem skriver man til og for? Erfarne bloggere nyder typisk også at skrive for egen (læring/refleksion) skyld, dvs. det at blogge bliver til et redskab, der kan hjælpe en med at samle og konkretisere tanker, ideer og indtryk uanset, om der er nogen anden modtager/læser. Det er ikke alle, der kan se en pointe i den type proces, og derfor bliver 'peer'en' eller andre konkrete modtagere vigtig i designet af asynkrone, skriftlige forløb.

Den samme studerende, er faktisk inde på dette med at bruge bloggen som personligt refleksionsredskab:
"Mht. Illeris var det fint igen at se hans læringsmodel i denne kontekst. Blogskrivning påvirker helt klart den måde man arbejder med teorien på: Det bliver mere konkret og anvendeligt, når man 'tvinges' til at reflektere modellen ind i ens egen praksis."
En anden studerende har haft en lignende oplevelse:
"Det, at jeg skulle fordybe mig i en fagfaglig tekst af Knud Illeris og forholde mig til hans læringsteorier i forbindelse med digitale teknologier, var meget meningsskabende, og det at jeg vidste en anden skulle læse det jeg skrev, fik mig til at reflektere mere over det jeg skrev, end hvis jeg selv havde læst og lavet notater til Illeris' tekst."
Her ser vi altså hvordan netop det, at der er en specifik modtager/læser gør at den studerende bearbejder stoffet på en anden måde end ellers. Når der skal kommunikeres til og med en anden, skal der formidles mening på en anden måde - og heri består en del af læringspotentialet.

En tredje studerende beskriver sin oplevelse således:
"Samtidig oplevede jeg, at de tanker jeg havde i sinde, blev udarbejdet anderledes, da jeg fra min Peer's svar fik forslag til, hvordan jeg kunne løse problemet. Dette satte tankerne i en anden vej og på den måde blev jeg vejledt i en anden retning, end jeg ellers havde tænkt mig."
Et par af de studerende fik af forskellige årsager ikke feedback på deres indlæg, og det havde negative konsekvenser, som eksempelvis denne studerende beskriver:
"Jeg synes dog ikke at jeg har fået noget som helst ud af selve opgaven, hvilket jeg heller ikke tror jeg ville have fået, selv om min peer havde kommenteret opgaven - det er jo ikke min peer jeg skal til eksamen hos. Jeg havde nok forventet, at jeg havde fået noget respons fra underviserne, så jeg kunne tilpasse min opgavebesvarelse til eksamenopgaven. Lige nu synes jeg, at jeg står med en rimelig tom fornemmelse."
Om lige netop denne studerende ville have fået noget ud af at få feedback fra sin peer, er svært at bedømme, men mere generelt illustrerer det vigtigheden af feedback og af at undgå fornemmelsen af at være overladt til sig selv.

Ansigt-til-ansigt som det foretrukne 
En af de studerende, som faktisk fik feedback, savnede ikke desto mindre stadig noget:
"Jeg har i dette asynkrone online forløb savnet de diskussioner vi havde i klasserummet første undervisningsgang og underviserens gennemgang af teorien. Det sætter altid andre tanker i gang, at få dagens 'lektie' gennemgået i klasserummet."
Det er ikke en usædvanlig konklusion. For mange er den synkrone, ansigt-til-ansigt undervisning det foretrukne, det vante og det, der forbindes med 'rigtig' undervisning. Erfaringen fra mange online forløb, viser at meget handler om tilvænning - også ift. roller og ansvar. Ikke desto mindre er deciderede fjernundervisningsforløb uden fysisk tilstedeværelse en særdeles krævende studieform. I samme forbindelse pegede en anden studerende også på, at selve kommunikationen og oplevelsen af at deltage i et fællesskab, blev vanskeliggjort af selve det at blogge, som blev oplevet forvirrende (hvor er de andre henne?) og tidskrævende (at klikke frem og tilbage mellem blogs for at få en fornemmelse af de andre).

Det er også en af årsagerne til at Hanne og jeg typisk anbefaler at kombinere de forskellige asynkrone og synkrone kommunikations- og arbejdsformer i blendede forløb, hvor der også et et tilstedeværelseselement indtænkt i designet.


Opsummerende var formålet med forløbet først og fremmest at give de studerende en fornemmelse af, hvad det vil sige at studere og lære gennem et asynkront, skriftligt online forløb. Og selv om forløbet ikke gik helt som håbet for alle studerende, så er indtrykket, at flertallet er blevet klogere på fordele og ulemper, således at der kan træffes mere kvalificerede beslutninger om, hvorvidt denne type forløb kunne være relevante i deres egne praksisser. Hvad angår den mere faglige del, så har især de studerende, for hvem samarbejde med deres peers lykkedes, vist sig at blive inspireret, hvilket har givet anledning til refleksioner og nye løsningsmuligheder, som ellers måske ikke var opstået.

Fra Hannes og min side har fokus i dette forløb helt klart været på selve processen og knap så meget på indholdet. Forløbet er defor heller ikke tænkt som en del af de studerendes endelige modulopgave. Selve det at blogge, er for alle en ny studieform, og det er derfor ikke uventet, at der i de studerendes blogindlæg også udtrykkes en vis skepsis og usikkerhed. Mange har dog tilsyneladende været igennem noget af en aha-oplevelse, så i den henseende har forløbet fungeret efter hensigten. En studerende opsummerer meget fint oplevelsen, herunder fordelen ved et fleksibelt forløb og betydningen af ikke at føle sig alene:
"Hvad er godt og hvad er skidt. Jeg har de sidste dage været igennem et asynkront online forløb, og mens jeg på igen måde troede, at det kunne være mig, må jeg indrømme, at det virkelig er mig. Det har givet mig så mange gode ting. Jeg har haft frihed. Jeg har kunne lave de opgaver, jeg selv skulle lægge op, når det passede mig. Det betyder, at familie og venner har kunne komme i første række. Jeg har lavet mere end jeg har behøvet, fordi jeg blev inspireret og det har givet mening for mig. Så ingen tvivl asynkrone læringforløb er fantastiske for mig, men det kræver stor disciplin. Man skal kunne læse og studere selv. Man skal have lidt styr på it og man skal have lyst til læring selvstændigt. Her sidder vi og læser om, at vi lærer, når vi er i et fællesskab. I online forløb kan man virkelig være meget fragmenteret fra de andre, og dog synes jeg virkelig at jeg har lært noget. Jeg fik jo også feedback på mine opgaver og det var dejligt. Jeg tror, hvis jeg kun var overladt til mig selv, ville jeg miste motivationen."
/Marianne

OPDATERING 06.02
Det var ikke alle blogs, som jeg kunne få adgang til i går, da jeg arbejde med opsamlingen. Nu har jeg imidlertid fået adgang til en blog mere, hvor jeg bemærkede følgende interessante refleksion:
"Det har fungeret fint, at vi har studeret asynkront. Tidsplanen har været lidt stram ift. fordybelsen, men det har været rammen for opgaven, og det er i det lys refleksionerne skal ses. En ting er jeg blevet opmærksom på er, at jeg har haft lyst til at redigere i mine indlæg, dvs. supplere ift. min peers feedback, men under hensyntagen til kronologien har jeg svaret på feedbacken i kommentarfeltet. Derfor skal refleksionerne ses udviklet i kommentarerne. Det er anderledes end, hvad jeg ellers er vant til, hvor det måske handler mere om at korrigere og forbedre første udkast. At man kan se udviklingen, og hvilke spørgsmål, der fører til hvilke refleksioner, synes jeg er en god ting, fordi der da kommer et fokus på processen frem for resultatet."
Det er ikke usædvanligt, at studerende peger på denne 'lyst' til at korrigere indlæg. Og her kan bloggen jo noget særligt, idet den er dynamisk. Det er min erfaring fra tidligere hold, at de studerende redigerede i deres tre eksamensindlæg nærmest lige indtil de skulle ind til eksamen.

I dette tilfælde, vælger den studerende ikke at gøre det af hensyn til synliggørelse af processen, hvilket kan være rigtig godt for underviseren, men også for den studerende selv, som sidenhen kan se tilbage på netop processen.

En anden udbredt måde at illustrere den dynamiske udvikling i blogindlæg er, som jeg har gjort her, at skrive eksplicit, at der er tale om en 'opdatering'.