Dag 3 og mere om e-didaktik og e-didaktisk overvejelsesmodel

Som opfølgning på dagen om didaktik og e-Didaktik har vi her linket til oversigt over digitale læremidler. Her præsenterer e-didaktisk videnscenter henved 20 forskellige teknologierne fx. indtal kommentarer i en tekst. De præsentere også den e-didaktiske overvejelsesmodel som vi arbejdede med på dagen. 

2. uv.-dag - DigiTek og læringsteori

2. undervisningsdag på heltidsholdet og mit første møde med holdet. Det er et dejligt lille hold med 11 studerende, så der er tid til at komme omkring alle med teknisk support og tid til at alle kan få en stemme i vores dialoger.

Dagens oplæg

NB 

Som en lille service ligger mit oplæg også i holdets fælles Google Drev (linket ligger i Intrapol / holdet / Link). Hvis du som studerende gerne vil indlejre oplægget/slidene kan du følge Mariannes vejledning.

Poster om temaet læringsteori


Vi har tidligere arbejdet og blogget om temaet: DigiTek og læring. Et dyk ned i indlæggene uddyber, hvordan vi har arbejdet med teorierne omkring læring. Her er specielt det hold, som arbejdede online i 2018 interessant. Der var der tale om et online forløb for kun den ene dags undervisning. Marianne har skrevet en fin opsamling af erfaringerne. De studerende skrev desuden væsentligt mere på deres blog (en del af konceptet), end de studerende vi har f2f.

... og udfordringer

Et kik på de overvejelser vi, som undervisere, har gjort i forhold til den teknologi, der har været inddraget på 2. dagen, peger på nogle nogenlunde enslydende udfordringer for de studerende.

2017 hvor vi samlæste to hold (ca. 40 studerende), arbejdede vi både med Thinglink og Padlet. Vi  differentierede mellem de studerende gennem en gruppesammensætning af øvede/selvstændige og en gruppe, som udtrykte et ønske om håndholdt vejledning.

I 2019 blev forløbet igen afviklet som f2f undervisning i foråret for et heltidshold og deltidshold. Sidstnævnte havde en række tekniske udfordringer med brugen af Thinglink, der ligger derfor en række tips og tricks i denne post, som stadig er brugbare.

Blogen som et praktisk produkt - opsamling

I oplæggets slide 3 ridser jeg en række elementer op, som "bør" være en del af bloggen. Jeg har på  holdet i foråret 2019 suppleret det med en lille rundtur og en samlet kommentar til de studerende. Jeg vil afholde mig fra det på det nuværende hold, da jeg tænker, at dels designerne for, hvordan det "bør" være og den udleverede guide med tilhørende videoer samt tidligere med indlæg/teknisk support og de efterhånden mange andre studerendes blogge kan støtte og inspirere.

Refleksion

Fremadrettet tror jeg, at vi skal være betydeligt mere obs på at gøre de studerende opmærksomme på, at første studiedag er rammesat med fx oprettelse af bloggen og en gennemarbejdning af teknikken bag det at blogge.

På dette hold er lysten til at skrive (for nogle) ikke så stor og det får mig til at overveje, om vi ikke skal gøre langt mere ud af at præsentere det udvidede tekstbegreb - multimodale tekster.

Dagens opgaver og øvelser

Samfund og dannelse i EUD

Opsamling på uv.dag 1, se slide 5. Vigtig at forholde sig til, når vi skal arbejde med digitale teknologier fordi det kan svare på spørgsmålet hvorfor? Anders K kommer med dels nogle praktiske bud og et svar på, hvorfor det er væsentligt i hans praksis, hvor Morten peger på elevernes kultur som en medspiller her. Jim peger på nogle overordnede samfundsmæssige grunde. Mikkel repræsenterer et erhverv, som er digitaliseret i stor udstrækning, men han ser ikke, at det gør udfordringerne mindre. Pierre forholder sig til de to dannelsestraditioner, der er i spil.

Læringsteoretisk problemstilling

Vi benyttede cafemodellen, se slide 9. Jeg benyttede samme fremgangsmåde i februar 19 og har kun gode erfaringer med den. De studerende får italesat deres udfordring og de er fantastiske til at give hinanden gode ideer og vi brugte tid efterfølgende på, at hver især kunne notere den respons de havde fået ned som en kommentar til deres indlæg på bloggen om deres problemstilling, som fx Anders A eller Louise. For os som undervisere er det en stor hjælp til at se, hvor vi kan støtte bedst muligt.

Tinglink - eksempler fra holdet

Susanne har brugt teknologier som hjælp til at huske betegnelserne på specifikke faglige værktøjer, nogenlunde det samme gør Dan, her er det enkelte værktøjs delelementer, der forklares. Lars forklarer 4x20 reglenm og Thomas har nogle ideer (tror jeg) til, hvordan man kan arbejde visuelt med en klaret tomatsuppe.

Nye studerende - nye blogge

Efteråret 2019

I august - oktober har René, Jørgen og jeg et heltidshold, dvs. et forløb på 33 dage m. 7 uv.-gange. Holdet følger en lektionsplan med de samme temaer, som vi har arbejdet med i foråret 2019 på henholdsvis deltids- og heltidsholdet:

  • DigiTek og samfundsudvikling og dannelse
  • DigiTek og læring
  • Digitek og didaktik
  • Digitek og differentiering
  • DigiTek, transfer og samarbejde
  • DigiTek og e-læring

Blogs - som refleksionsværktøj

Holdet blogger også denne gang, det er en støttende redskab til de studerende, som vi og specielt jeg har arbejdet med i en del år. I 2017 indførte vi på NCE bloggen som en del af konceptet for modulet "Digitale teknologier i de erhvervsrettede uddannelser". Vi skrev dengang i vores udbudskatalog om tiltaget:

"Modulet er tilrettelagt omkring opbygningen af en digital blog, der fungerer som e-portfolio igennem uddannelsesforløbet. I bloggen arbejdes der med udgangspunkt i en læringsteoretisk problemstilling fra din egen praksis. Undervejs får du mulighed for at afprøve forskellige typer af digital teknologi, som du så efterfølgende skal reflektere over på bloggen i forhold til egen praksis og med udgangspunkt i den litteratur, der præsenteres på modulet.

Modulet giver dig dermed teoretiske og praktiske værktøjer, der kan understøtte forandring af din praksis. Formålet med at arbejde med digitale teknologier er således at imødekomme din problemstilling fra praksis."

Heltidsholdet har 1 studiedag før første undervisningsgang, hvor de som en del af forberedelse bliver bedt om at oprette en blog på blogger.com med afsæt i denne guide

Vi har valgt blogger.com fremfor andre blogteknologier, da den er mindre kompleks, dvs. ikke rummer så mange muligheder, som fx WordPress. Blogger.com har fx backstage et mere overskueligt Layout, hvor det i store træk er drag and drop.

På første undervisningdag følges der op på arbejdet med bloggen og der arbejdes med det pædagogiske afsæt for bloggen udfra tankerne i sliden herunder:



De studerendes blogge og underviserbloggen

Lig de tidligere hold, har vi listet de studerendes blogge i en blogliste (gadget) til højre i vores blog. Der er nu mere end 100 studerende som vi på den måde kan videndele med.

Tanken med underviserbloggen er at danne HUB eller knudespunkt for holdets blogge og dermed skabe grobund for, at der kan dannes en blogosfære.

Tidligere poster/indlæg om nye hold, kan ses her

Uv. 6 - DigiTek - E-læring


Så kom vi endelig frem til E-læringen.

Og hermed også diskussionen om hvad forskellen er på E-læring og Blended Learning.

Konsensus er at E-læring er overordnedet til BL, da spændet i E-læring går fra ren online kurser (fx. MOOCS) til blended forløb til it-understøttede aktiviteter i den fysiske tilstedeværelse.



Vi talte om særligt fokus på at strukturere sin undervisning, når man rykker ud online, da man ikke bare kan justerer og ændre løbende.

Herefter gik jeg online og holdt oplæg om Gillys Salmons 5-step model og E-tivites.
Efter frokosten fortsatte vi med UCLs ABC model som redskab til planlægning/omstrukturering af Blended Learning.


Af teknologi arbejdede vi denne gang med Telekonference-redskaber (Adobe Connect og Google Hangout).


Der var bred enighed om, at det kunne være et potentielt redskab, men erfaringerne viste også, at meget kunne gå galt og der var en række elementer som skulle være på plads for at lykkes godt.

Læren er at grundig forberedelse og øvelse, nok ville gøre en meget stor forskel.

Uv 5. - DigiTek og Transfer og samarbejde

I dag fik vi rundet emnet - Transfer.

Hvad er det egentligt for en størrelse og hvad kunne vi bruge den til?

Transfer opdeles groft i to elementer nær- og fjerntransfer, og kan anvendes i sammenhæng mellem uddannelsesinstitutionerne og praksis.

Her er det begges organisationers opgave, at nærme sig hinanden gennem gennemsigtighed, så transfer understøttes. Fx gennem at eleven kan se, mening i hvad som sker på skolen, får liv ude i praksis, men omvendt også at læringen ude i praksis hænger sammen med det lærte på skolen.

Transfer sker altså vandret... mellem skole og virksomhed

Men transfer kan også ske lodret inden for skolen eller virksomheden. Fx. når der læres en model til analyse af en tekst. (nær), som som kan bruges til analyse af en anden type tekst eller til at analysere et helt andet medium eller situation (fjern).

Uanset hvad, så er transfer begrebet værd at kigge på, fordi det giver en forklaring på, hvad og hvordan ting læring ved og knytter an til både læringsteori og didaktisk planlægning.

Af redskaber kiggede vi på delt dokument (Google docs) og samarbejdsplatformen (Slack).
Det ene et tekstbehandlingsprogram som forholdsvist let kan deles til seeere og medforfattere, det andet en mere kompleks platform, hvor man som i en Facebook tråd/gruppe kan kommunikere og dele information og filer og anvende telekonference.



Begge programmer kunne sammen med evt. Blog evt. anvendes i brobygningsarbejdet mellem skole og virksomhed.

Åhh, ja og så har vi tilgode, at få afklaret hvad præcist der menes med: "longitudinalt kvasieksperiment" :D

Stødte sjovt nok delvist på det igen dagen efter... Så det lever derude... ;)



Uv 4. - DigiTek og Differentiering


Dagen stod i den svære differentierings navn. Let at synes om, udfordrende at praktisere godt.

Konsensus var, at de fleste differentierer naturligt i undervisingen, men at den ikke nødvendigvis er bevidst. Tavs viden om differentiering. Det kan teorien og modellerne hjælpe til med, at gøre en endnu mere bevidst om.

Et andet refleksion bestod i, udfordringen med at differentiere ned i elevniveauet med at kende til eleverne og hvad de individuelt skulle have eller hjælpes med for at blive bedre. Her er tiden til at opnå kendskab til den enkelte helt klart en udfordring, men det er nødvendigvis heller ikke sådan det behøver at være helt ned på individniveau.

En tredje refleksion var på baggrund af Blooms Taxonomy. Hvor undringen bestod i, om det ikke var lige så godt, at kaste eleverne direkte ind i øverste lag (eksperiementerende) som, at bygge op fra bunden? Og kan man overhovedet tale om, at nå de øverste lag, hvis der er tale om meget fastlagte faglige mål? Det kunne man måske godt. Fx. i forbindelse med at tænke ud over det helt basale som fx. at montere en el-installation. Er det med korrekt ledning, er det æstetisk, kunne man have valgt andre materialer og kunne det gøres mere effektivt?

Vi arbejdede med filmredigering som teknologi.

Her anvendtes KineMaster på mobilen, men det kunne i lige så høj grad, være alt muligt andet.



Et godt eksempel på undervisningsdifferentiering. Nogle skulle have meget hjælp, andre lidt, nogle selvkørende og eksperimenterende og andre ville vide, hvad de skulle, nogle satte sig naturligt i par, andre alene, nogle vidste lidt i forvejen andre intet. Og i midten af "kaoset" underviseren, som var så heldig, at der trods alt kun var 10 studerende... Men heldigvis kun en telefon som virkeligt drillede...
Også et godt eksempel på anvendt Blooms Taxonomi. Nogle gik nærmest direkte ud i afprøvning, mens andre ville have de mere grundlæggende ting på plads først.

Jeg fik selv allermest at tænke over i forhold til differentiering, læring og stilladsering af undervisningen, af den studerende som havde mest svært ved det. Så tak for tålmodigheden med mig til vedkommende :)



Uv. 3 - DigiTek - Didaktik

Så kom vi til den herlige didaktik og vi fik både drøftet gamle didaktiske kendinge som Hiim og Hippe, men også nyere modeller med inddragelse af teknologien.


Et spændende punkt var om hvor vidt der skulle anlægges et teknologi-didaktisk perspektiv, når man fx. anvendte højteknologiske apparater. Eks. vis en laserskærer.

Andre udfordringer bestod i nøje fastlagte læreplaner med fastlagte mål og meget lidt tid til at udføre eller eksperimentere.

Vi arbejdede med både QR koder og video, hvor der var konsensus om at video-mediet var svært at komme udenom i en undervisningssammenhæng.

Et tankevækkende udsagn var, at det var meget grænseoverskridende at filme sig selv, mens det var det man ofte bad eleverne om at gøre.