Heltidsholdet - log for lektionerne 7. september 17

Dagens tema

Feedback og evaluering gennem digitale teknologier - hvad, hvorfor, hvem og hvordan?

Dagens agenda

Hvorfor evaluerer vi?

Vi talte først om, hvorfor vi evaluerer? Hvilke grunde har vi selv / teamet / andre? De studerende drøftede dette to og to, se fx Jesper, hvorefter de skrev i TodaysMeet. Resultatet af drøftelserne ses i dette indlæg.

Med udgangspunkt i Hatties udsagn: "Målet må være at se effekterne af vores handlinger og undervisning og   ikke forveksle dem med handlingerne og undervisningen i sig selv." (Hattie, Synlig læring - for lærere (2013:217)) drøftede vi forskellen mellem undervisning og læring samt mellem teorier om læring og didaktiske teorier og modeller for undervisning.

At læring og undervisning ikke er det samme førte os til de krav, der kan stilles til ekspertlæreren. Krav som Hattie i sin bog "Synlig læring - for lærere" ridser op i 5 punkter (s.55-59):

1. Viden om og forståelse af fag /emner, hvilket fx vil give sig udslag i måden de kombinerer introduktionen af nyt stof med allerede eksisterende viden hos eleven.
2. Kan skabe et optimalt læringsmiljø, dvs et læringsmiljø, hvor fejl bydes velkommen, hvor eleverne stiller mange spørgsmål, hvor engagement er normen og hvor eleverne anerkendes som effektive lærende.
3. Kan evaluere undervisningen løbende og give feedback, hvilket fx kan ske gennem selektiv informationsindsamling og lydhørhed overfor eleverne og deres forståelse og læringsfremskridt frem mod kriterierne for målopfyldelse.
4. Tror på, at alle elever kan opnå målene, det kræver respekt for eleverne, både som lærende og som mennesker, hvilket kommer til udtryk i den måde de behandler og interagere med dem på.
5. Har indflydelse på både overfladelæring og den dybe læring. Hvilket fordrer, at læreren kan opstille udfordrende mål og at læreren kan invitere eleverne til at engagere sig i udfordringerne og forpligte sig på at nå målene.

Vender vi fokuset fra underviseren mod undervisningen gav EVA i 2013 fem bud på kendetegnene for god undervisning.

UCC opridsede 10 kendetegn for god undervisning i deres magasin nr.10, 2013

Per Fibæk Laursen udtalte allerede i 2006 (folkeskolen.dk - maj 2006), at:

”Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der får eleverne til at lære noget. Det er en gammel erfaring, der også er bekræftet i mange forskningsprojekter, at der faktisk er forskel på god og dårlig undervisning. 
… der en omfattende empirisk forskning om dette emne.
… der ikke er nogen sammenhæng mellem lærernes intelligens eller deres personlighedsegenskaber
… ingen undervisningsform eller metode, der er generelt mere effektiv end andre. 

I stedet må lærere først og fremmest undersøge deres egen undervisning og dens virkning på eleverne.”

Vi drøftede de gennemgående træk i ovennævnte kilder - at vi som undervisere må se på, hvilke virkning vores undervisning har på vores elever. Per Fibæk Laursen´s artikel fortsætter:

”… Det kan gøres på mange måder: Man kan forsøge systematisk at observere sin egen undervisning. Man kan undersøge elevernes læring ved at analysere deres opgavebesvarelser, gennem hjemmelavede test, ved at interviewe nogle af dem og på mange andre måder. Man må eksperimentere med sin undervisning og udvikle nye måder at undervise på, som måske passer bedre til både eleverne og en selv. Man må lære af sine kolleger og kan naturligvis også udnytte hjælp udefra i form af konsulenter, kursusdeltagelse m.m.”

Hvad påvirker læringen?

Her bliver Hattie interessant, da hans empiriske forskning viser at alt har effekt – positiv / negativ.
I forordet til den danske udgave af ”Synlig læring – for undervisere” (2014) skriver Lars Qvortrup og Niels Egelund, at den empiriske uddannelsesforskningen er så langt fremme, at den kan pege på de faktorer i en undervisnings- eller læringssituation, som synliggør forekomsten af god læring.

Hattie er foregangsmanden på området og han beskæftiger sig med korrelationer (eller "ko-relation", "sam-relation") som i statistik er et mål for sammenhængsgraden mellem et sæt af to variable/målinger, jf. forklaringen i Wikipedia

Til både morskab og undren og for nogle irritation så vi lidt nærmere på nogle af de påvirkningsfaktorer, som Hattie lister op i sit Appendiks i bogen. Vi sammenlignede med hans "effekt-oversigt" og drøftede, hvordan det så ud i vores optik, dvs set med danske øjne og i en EUD kontekst.

En drøftelse der naturligt førte over i at se lidt nærmere på:

Hvad har evaluering med god undervisning at gøre?

Når Hatties analyser viser, at feedback kan have både en positiv og negativ virkning, hvordan finder vi så de steder, hvor feedback har den største virkning eller effekt i forhold til læring og undervisning?

John Hattie og Helen Timperley har udviklet en feedbackmodel og vi så nærmere på en dansk version udviklet i forbindelse med et udviklingsprojekt af UCN og 4 folkeskoler, hvor man tog afsæt i Hatties model. Den er beskrevet af Preben Olund Kirkegaard i kap. 8 – Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier? In Feedback og vurdering for læring (2013).

Hvert feedback spørgsmål kan stilles på de 3 niveauer.

I modellen lægges der vægt på, at der er tale om en proces, hvor elev og lærer indgår i en konstruktiv dialog. Formålet er, at eleven støttes i at blive bevidst om egne mål og læreprocesser og derigennem blive mere og mere selvstændig i forhold til at kunne tage ansvar for egne læreprocesser.

Det betyder, at underviseren i sin planlægning af undervisningen må skabe muligheder for både dialog om og refleksion over læreprocesserne samt give rum for måder at vise processer og resultater på.

Ikt kan bidrage med multimodale kommunikations- og medieringsformer (tekst, lyd, billede, grafik etc.) og kan dermed åbne op for et væld af muligheder for, at det kan ske både synkront og asynkront i forhold til de tre niveauer i feedbackmodellen.

Feedback på 3 nivauer

Feedback på, om opgaven er forstået, og på kvaliteten af gennemførelsen af opgaven. Især anvendelig når læreren peger på positive og problematiske forhold ved opgaveløsningen.

Feedback på læreprocessen, drejer sig overordnet om at opbygge effektive læringsstrategier hos eleven, som denne kan bruge i et livslangt læringsforløb.

Feedback på selvregulering af læreprocessen, dvs. at eleven bliver i stand til at analysere egen læring og aktivt medvirke til at sætte personlige mål for næste skridt.

Andre didaktiske modeller

Vender vi blikket mod andre didaktiske modeller, hvor evaluering og feedback indgår er modellen Didaktik 2.0, fra bogen af samme navn (Gynther m.fl. (2010:58), et bud. I bogen arbejder forfatterne også med en model, som de kalder Evalueringsloops (Gynther m.fl. (2010:84). En model hvor jeg (Hanne) illustrerede, hvor vi kan se henholdsvis Feed up (hvor skal jeg hen?), Feed back (hvor er jeg?) og Feed forward (næste skridt?). Og hvor der kan være tale om Feedback både på opgave, læreproces og selvreguleringsniveau.

Som forberedelse til dagens lektioner havde de studerende set et eksempel på, hvordan en underviser i folkeskolen har arbejdet med Feedback hos eleverne i en 7. klasse. Her drøftede vi, hvad, hvorfor og hvordan? Hvorefter vi gik over til at se på egen undervisning, udfra opgaven:

Som digital teknologi til vores grafiske illustration anvendte vi Bubbl.us - se eksempler på opgaveløsningen hos fx Hans Viktor og Claus

Et af dagens sidste punkter var Hands on med Kahoot, Socrative og Google Forms. Vi prøvede nogle test udformet i disse teknologier og gik derefter selv i gang med at udforme sådanne i selvvalgt teknologi, se fx Hjørdis og nogle af mine tidligere studerende under afsnittet Evaluering.

Som en hjælp til at udforme spørgesskemaer m.v. henviste jeg (Hanne) til EVA, som har nettop (2017) udgivet 2 mindre hæfter; Det gode spørgeskema og Den gode evaluering