Feedback
I den første lektion samlede vi op på uv.dag 5 med temaet Transfer og samarbejde. Grupperne fremlagde deres bud på løsning af en valgt transfer udfordring fra egen praksis.Karina´s bud ligger som en video på hendes blog - jeg noterede mig blandt andet, at Karina pointerede, at transfer og motivation er tæt sammenknyttede, hvilket denne forskningsrapport også understreger. Karina henviste også til Fimme-metoden som blandt andet uddybes på en underviserblog fra to undervisere på KVUC.
Kenneth fremlagde på sin gruppes vejne. De havde taget afsæt i Kenneths praksis, arbejdet som underviser af fængselsbetjente. En helt anden verden, hvor der er en række begrænsninger i forhold til fx at lade elever filme praksis eller benytte SoMe i deres daglige arbejde. Kenneth viste en lille video "Kontrolleret sideleje - mindst mulig indgriben" og forklarerede ud fra didaktikkens 9 hv.-ord om de tanker, der ligger bag inddragelsen af videoen i undervisningen.
Hands on
I forbindelse med de synkrone muligheder, afprøvede vi både hold-undervisning med læreren på distancen gennem brugen af Adobe Connect. Gruppearbejde med læreren online vha. Google Hangout. Samt eksempel på Skype invitation med henblik på vejledning.Det er ikke første gang jeg afprøver sådanne tiltag og de erfaringer vi gjorde os er ikke meget anderledes end de, jeg tidligere har skrevet om:
- Google Hangout – DigiTek hold 2015, "Du glemte pauserne” og et senere hold, hvor vi eksperimentere knapt så omfattende.
- Ekspriementer i forbindelse med Google On air / MOOC, egen deltagelse i et forløb, hvor erfaringerne med teknologien er beskrevet her.
- Adobe Connect - DigiTek hold 2014, en hel dag online.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar