1. undervisningsgang på deltidsholdet
Som underviser er man altid meget spændt på første undervisningsdag med et
nyt hold. Måske særligt denne gang, da holdet dels er meget mindre end ved sidste års
opstart og dels fordi, jeg denne gang har trukket flere tiltag ud for i stedet at satse benhårdt på en god opstart af bloggen som e-portfolio.
Dagens agenda
Meget enkel og dog fyldt med en række opgaver og øvelser:
De studerende - præsentationer
De studerende interviewede hinanden to og to og præsenterede derefter deres makker for de andre i gruppen udfra rammerne her:
En opgave som dels bryder isen og dels giver de studerende noget materiale til deres blog. Eftersom en af de efterfølgende opgaver var at præsentere en medstuderende på bloggen og linke til vedkommendes blog. Jeg har været en lille tur rundt på bloggene og har fundet et par eksempler på løsningen af opgaven hos
Anne og
Robert
E-portfolio
Teksterne der skulle læses til dagen af både Dohn & Johnsen (E-læring på web 2.0, siderne 13-32, 33-43) og "
Portfolio - et lærings- og evalueringsredskab" af Højlund m.fl. har givet en indføring i, hvad, hvorfor og hvordan. Men Marianne og jeg har set gentagne gange at det er noget helt andet, når man selv skal forsøge at skabe en e-portfolio. Og sådan blev det selvfølgelig også her. Det var udforderende for alle.
Dels er der det tekniske, hvordan gør man? Dernæst er der udfordringen i at skrive, reflektere og argumentere i det offentlige rum. Det er ikke let. Men vi forsøger at fastholde ideen, da vi gang på gang oplever, at de studerende over tid får både færdigheder, viden og kompetencer om web 2.0
Vi tog afsæt i to opgaver, dels én der går meget på teknikken og dels en opgave, der kan støtte den studerende i at skabe en rød tråd gennem sine indlæg i bloggen.
Vi var faktisk også så privilegerede, at én af de studerende havde lyst at fortælle om sine tanker og overvejelser. Yderligere inspiration kan hentes hos
sidste års studerende, hvor langt de fleste har skrevet om en læringsteoretisk problemstilling. Hvis ikke i begyndelsen af forløbet så i hvert fald til slut.
Samfund og dannelse
Den største udfordring lå sidst på dagen. Efter at alle havde fået etableret deres blog, skrevet lidt og linket ud til medstuderende (begyndende deltagelse i blogosfæren), tog vi efter et kort oplæg om samfund og dannelse fat i nogle af de udsagn som Tække & Paulsen har i deres bog "Udfordringer og dannelse i det digitale mediemiljø." (2013:17-47).
Den afsluttende opgaven
Trods sværhedsgraden - dels er emnet vanskeligt og dels blev de studerende bedt om at lave en kort video om emnet - så lægger der nogle bud. Jeg har fundet et par stykker hos blandt andet
Bettina som påpeger, at det største problem nok er underviserne på EUD.
Reidar vender blikket mod de unge, såkaldte "digitalt indfødte" og problematisere deres evne / manglende evne til at analysere, forstå og diskutere.
Hvad er det vi gør?
Afslutningsvis vil jeg gerne pege på at Tækker & Paulsen, s. 32 nævner 6 dannelsesgrundtræk, som man bør lade sine studerende arbejde med i forhold til digital dannelse:
- Påvirke samfundet gennem digitale medier
- Tage kvalificeret stilling til hvilke medier der er bedst til forskellige lærings- og arbejdsopgaver
- Bruge medierne til at opbygge læringsnetværk og interagerer med omverden over nettet
- Udarbejde projekter, der tager afsæt i medierne som epokal nøgleproblematik
- Afprøve nye udtryksformer på nettet
- Træne basale færdigheder og påkrævede dyder i relation til det nye mediemiljø.
Jeg har fremhævet de punkter med fed skrift, som vi i modulet helt sikkert kommer omkring! Så endnu engang - velkommen :-)