Så er vi i gang
I år er der fra overordnet hold lagt en række rammer ned over alle moduler på DEP. Det har selvfølgelig også haft indflydelse på DigiTek modulet og dette års didaktiske design. Gennem indlæg i bloggen vil jeg / vi forsøge løbende at reflektere over disse.Mange af tiltag som rulles ud over modulerne har vi praktiseret på DigiTek i en årrække. For eksempel har de studerende eksperimenteret med forslag til løsninger af udfordringer fra praksis og reflekteret over det i studiegrupper, hvilket fremgår af både tidligere studerendes blogge og vores indlæg her på bloggen. Vi har blot kaldt det for en læringsteoretisk problemstilling, fremadrettet vil vi kalde en praktikumudfordring på samtlige moduler.
Et hold på næsten 40
Vi har valgt at arbejde med et stort hold og i stedet at være 2 lærere på. Vi vil gerne have de studerende til at samarbejde langt mere end tidligere. Vi vil også gerne trække på en bred vifte af kompetencer hos forskellige undervisere.
Men det er en kæmpe didaktisk og logisk udfordring, men efter den første dag tænker jeg umiddelbart, at det giver langt mere dynamik og tvinger os til hele tiden at tænke i processer og aktiviteter på en langt mere involverende måde end tidligere.
Hvordan fordeles så mange
I planlægningen har vi spekuleret en del på, hvordan grupperne kunne etableres uden at bruge timer i undervisningen. Vi valgte at etablere 8 grupper, hvor 2 af gruppemedlemmerne var udpeget på forhånd på grundlag af deres tilbagemeldninger på oprettelsen af deres blog, en af opgaverne før 1. undervisningsgang. De resterende gruppemedlemmer blev derefter valgt tilfældigt.Studie- funktions- og eksperimentgrupper
Kært barn har mange navne, og det er gode erfaringer der får KP til at vægte arbejdsprocesserne i studiegrupperne på alle moduler. På DigiTek har vi valgt at lade de studerende indgå i en gennemgående gruppe, som skal håndterer alle de tre funktioner gennem forløbet.Studie- og eksperimentgruppen
I studie- og eksperimentgruppen er tanken, at de studerende skal støtte hinanden i de forskellige opgaver og aktiviteter, som de møder under studiet. Det kan være i form af krav til fælles oplæg eller indlæg, afprøvning af forskellige didaktiske tiltag og digitale teknologier, drøftelser af og ideer til løsning af forskellige praktikumudfordringer (dvs. en udfordring fra deres praksis).Funktionsgrupper
Rollen som funktionsgruppe går på skift mellem eksperimentgrupperne. Deres rolle er mere praktisk , de har skiftevis rollen som de, der samler op på det, der skete sidst (den røde tråd), som de er igangsættere af en fysisk aktivitet og at være dem, der sørger for bordopstillinger m.v. Eller som en af de studerende sagde en "god gammeldags duks"!Teknologi, samfund og dannelse
Dagens tema havde vi valgt, at grupperne skulle bearbejde i eksperimentgrupperne. Grupperne fik stillet en række videocast til rådighed, tilhørende refleksionsopgaver samt en afsluttende opgave, som gruppen skulle løse i fællesskab. Nogle af de didaktiske overvejelser, der lå bag var vores overvejelser var:- muligheden for kollaborativt arbejde med emnet
- at få mange stemmer i spil / det flerstemminge klasserum, jf. Olga Dyste
- at få et begyndende kendskab til gruppens medlemmer og deres holdninger
- at udfordre de studerende teknisk
Obs til næste gang - det er vigtigt at være meget tydelig om opgaven og dens rammer herunder deadline samt forventninger i plenum, print evt. opgaven ud.
Dagens oplæg
Oplægget er indlejret i indlægget. Hvis du som studerende gerne vil indlejre oplægget/slidene kan du følge Mariannes vejledning. Som en lille service ligger mit oplæg også i holdets fælles Google Drev (linket ligger i Intrapol / holdet / Link).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar