Efteråret 2019
I august - oktober har René, Jørgen og jeg et heltidshold, dvs. et forløb på 33 dage m. 7 uv.-gange. Holdet følger en lektionsplan med de samme temaer, som vi har arbejdet med i foråret 2019 på henholdsvis deltids- og heltidsholdet:- DigiTek og samfundsudvikling og dannelse
- DigiTek og læring
- Digitek og didaktik
- Digitek og differentiering
- DigiTek, transfer og samarbejde
- DigiTek og e-læring
Blogs - som refleksionsværktøj
Holdet blogger også denne gang, det er en støttende redskab til de studerende, som vi og specielt jeg har arbejdet med i en del år. I 2017 indførte vi på NCE bloggen som en del af konceptet for modulet "Digitale teknologier i de erhvervsrettede uddannelser". Vi skrev dengang i vores udbudskatalog om tiltaget:"Modulet er tilrettelagt omkring opbygningen af en digital blog, der fungerer som e-portfolio igennem uddannelsesforløbet. I bloggen arbejdes der med udgangspunkt i en læringsteoretisk problemstilling fra din egen praksis. Undervejs får du mulighed for at afprøve forskellige typer af digital teknologi, som du så efterfølgende skal reflektere over på bloggen i forhold til egen praksis og med udgangspunkt i den litteratur, der præsenteres på modulet.
Modulet giver dig dermed teoretiske og praktiske værktøjer, der kan understøtte forandring af din praksis. Formålet med at arbejde med digitale teknologier er således at imødekomme din problemstilling fra praksis."
Heltidsholdet har 1 studiedag før første undervisningsgang, hvor de som en del af forberedelse bliver bedt om at oprette en blog på blogger.com med afsæt i denne guide
Vi har valgt blogger.com fremfor andre blogteknologier, da den er mindre kompleks, dvs. ikke rummer så mange muligheder, som fx WordPress. Blogger.com har fx backstage et mere overskueligt Layout, hvor det i store træk er drag and drop.
På første undervisningdag følges der op på arbejdet med bloggen og der arbejdes med det pædagogiske afsæt for bloggen udfra tankerne i sliden herunder:
De studerendes blogge og underviserbloggen
Lig de tidligere hold, har vi listet de studerendes blogge i en blogliste (gadget) til højre i vores blog. Der er nu mere end 100 studerende som vi på den måde kan videndele med.
Tanken med underviserbloggen er at danne HUB eller knudespunkt for holdets blogge og dermed skabe grobund for, at der kan dannes en blogosfære.
Tidligere poster/indlæg om nye hold, kan ses her
Tidligere poster/indlæg om nye hold, kan ses her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar