Dagens oplæg
Oplægget er rettet til, så det afspejler, hvad der skete :-) Vi brugte fx længere tid på at drøfte nogle af emnerne end jeg havde forventet. Desuden lavede Jørgen og jeg en aftale undervejs, om fremlæggelser af den afsluttende opgave på 7. undervisningsgang. I forbindelse med opgaven udleverede jeg "7 veje til bedre digitale læringsforløb" som inspiration.
Eksperimenter
Jeg siger gerne og ofte, at undervisningsrummet på forløbene i DigiTek er et eksperimentarium. Med det mener jeg, at vi undervejs gerne skal både eksperimentere med teknologierne og forholde os til anvendelsen af dem. Men også at vi skal et skadestik dybere, vi må forholde os til og drøfte, hvad anvendelsen af digitale teknologier kommer til at betyde for de andre didaktiske tiltag, vi vælger at benytte, når vi tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisningen.Synkrone muligheder
Og vi har set på og eksperimenteret med flere synkrone teknologier i dag: Adobe Connect, Skype og Google Hangout. Hvor vi ved i forbindelse med sidstnævnte kikkede på nogle af de erfaringer jeg har fra deltagelse i en MOOC ved MoMA på Coursera - mit fokus var specifikt på, hvordan de håndterede de synkrone møder gennem Google Hangout.
Begrebet e-læring og paradigmer
I dag har vi drøftet de forskellige definitioner, der er på begrebet e-læring.
Vi har også drøftet forskellen mellem et læringsmiljø (tid, rum og platform) og et undervisningsdesign samt de paradigmer som ligger bag de strategiske, som fx munder ud i, at en uddannelsesinstitution vælger at arbejde med fx Blended Learning. Og det undrer mig, at de studerende hver gang næsten uden undtagelse giver udtryk for, at de beslutninger, der træffes på det strategiske niveau ofte er meget meget langt fra deres daglige praksis og til tider kan være næsten umulige at følge.
Som afsæt for nogle af drøftelserne har vi benyttet os af, de spørgsmål som "Kan vi lære af de andre?" fremhæver som væsentlige på de tre niveauer (strategiske, taktiske og operationelle) i forhold til at drøfte implementeringen af e-læring.
LMS - et eksempel
Louise var så frisk at dele sit undervisningsforløb i Moodle med os, og forklare hvordan hun havde tilrettelagt forløbet og ikke mindst hvorfor.
Det bragte os vidt omkring også til spørgsmålet om, hvordan man kan komme i gang, hvis man ikke har det store kendskab til forskellige digitale teknologier
Hvilke teknologier, hvor og hvornår
Flere og flere steder abonnerer man på Studietube, man får adgang via sit UNI-C login. Men selv uden et login kan man se de vejledninger, der ligger til de enkelt apps.
Når man fører musemarkøen over en app popper teksten "Lær mere" op.
Vi så også på Apps til opgaven, et af de andre steder, hvor man kan blive guidet til forskellige digitale teknologier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar