Og hermed også diskussionen om hvad forskellen er på E-læring og Blended Learning.
Konsensus er at E-læring er overordnedet til BL, da spændet i E-læring går fra ren online kurser (fx. MOOCS) til blended forløb til it-understøttede aktiviteter i den fysiske tilstedeværelse.
Vi talte om særligt fokus på at strukturere sin undervisning, når man rykker ud online, da man ikke bare kan justerer og ændre løbende.
Herefter gik jeg online og holdt oplæg om Gillys Salmons 5-step model og E-tivites.
Efter frokosten fortsatte vi med UCLs ABC model som redskab til planlægning/omstrukturering af Blended Learning.
Af teknologi arbejdede vi denne gang med Telekonference-redskaber (Adobe Connect og Google Hangout).
Der var bred enighed om, at det kunne være et potentielt redskab, men erfaringerne viste også, at meget kunne gå galt og der var en række elementer som skulle være på plads for at lykkes godt.
Læren er at grundig forberedelse og øvelse, nok ville gøre en meget stor forskel.
Hvad er det egentligt for en størrelse og hvad kunne vi bruge den til?
Transfer opdeles groft i to elementer nær- og fjerntransfer, og kan anvendes i sammenhæng mellem uddannelsesinstitutionerne og praksis.
Her er det begges organisationers opgave, at nærme sig hinanden gennem gennemsigtighed, så transfer understøttes. Fx gennem at eleven kan se, mening i hvad som sker på skolen, får liv ude i praksis, men omvendt også at læringen ude i praksis hænger sammen med det lærte på skolen.
Transfer sker altså vandret... mellem skole og virksomhed
Men transfer kan også ske lodret inden for skolen eller virksomheden. Fx. når der læres en model til analyse af en tekst. (nær), som som kan bruges til analyse af en anden type tekst eller til at analysere et helt andet medium eller situation (fjern).
Uanset hvad, så er transfer begrebet værd at kigge på, fordi det giver en forklaring på, hvad og hvordan ting læring ved og knytter an til både læringsteori og didaktisk planlægning.
Af redskaber kiggede vi på delt dokument (Google docs) og samarbejdsplatformen (Slack).
Det ene et tekstbehandlingsprogram som forholdsvist let kan deles til seeere og medforfattere, det andet en mere kompleks platform, hvor man som i en Facebook tråd/gruppe kan kommunikere og dele information og filer og anvende telekonference.
Begge programmer kunne sammen med evt. Blog evt. anvendes i brobygningsarbejdet mellem skole og virksomhed.
Åhh, ja og så har vi tilgode, at få afklaret hvad præcist der menes med: "longitudinalt kvasieksperiment" :D Stødte sjovt nok delvist på det igen dagen efter... Så det lever derude... ;)
Dagen stod i den svære differentierings navn. Let at synes om, udfordrende at praktisere godt.
Konsensus var, at de fleste differentierer naturligt i undervisingen, men at den ikke nødvendigvis er bevidst. Tavs viden om differentiering. Det kan teorien og modellerne hjælpe til med, at gøre en endnu mere bevidst om.
Et andet refleksion bestod i, udfordringen med at differentiere ned i elevniveauet med at kende til eleverne og hvad de individuelt skulle have eller hjælpes med for at blive bedre. Her er tiden til at opnå kendskab til den enkelte helt klart en udfordring, men det er nødvendigvis heller ikke sådan det behøver at være helt ned på individniveau.
En tredje refleksion var på baggrund af Blooms Taxonomy. Hvor undringen bestod i, om det ikke var lige så godt, at kaste eleverne direkte ind i øverste lag (eksperiementerende) som, at bygge op fra bunden? Og kan man overhovedet tale om, at nå de øverste lag, hvis der er tale om meget fastlagte faglige mål? Det kunne man måske godt. Fx. i forbindelse med at tænke ud over det helt basale som fx. at montere en el-installation. Er det med korrekt ledning, er det æstetisk, kunne man have valgt andre materialer og kunne det gøres mere effektivt?
Vi arbejdede med filmredigering som teknologi.
Her anvendtes KineMaster på mobilen, men det kunne i lige så høj grad, være alt muligt andet.
Et godt eksempel på undervisningsdifferentiering. Nogle skulle have meget hjælp, andre lidt, nogle selvkørende og eksperimenterende og andre ville vide, hvad de skulle, nogle satte sig naturligt i par, andre alene, nogle vidste lidt i forvejen andre intet. Og i midten af "kaoset" underviseren, som var så heldig, at der trods alt kun var 10 studerende... Men heldigvis kun en telefon som virkeligt drillede...
Også et godt eksempel på anvendt Blooms Taxonomi. Nogle gik nærmest direkte ud i afprøvning, mens andre ville have de mere grundlæggende ting på plads først.
Jeg fik selv allermest at tænke over i forhold til differentiering, læring og stilladsering af undervisningen, af den studerende som havde mest svært ved det. Så tak for tålmodigheden med mig til vedkommende :)
Så kom vi til den herlige didaktik og vi fik både drøftet gamle didaktiske kendinge som Hiim og Hippe, men også nyere modeller med inddragelse af teknologien.
Et spændende punkt var om hvor vidt der skulle anlægges et teknologi-didaktisk perspektiv, når man fx. anvendte højteknologiske apparater. Eks. vis en laserskærer.
Andre udfordringer bestod i nøje fastlagte læreplaner med fastlagte mål og meget lidt tid til at udføre eller eksperimentere.
Vi arbejdede med både QR koder og video, hvor der var konsensus om at video-mediet var svært at komme udenom i en undervisningssammenhæng.
Et tankevækkende udsagn var, at det var meget grænseoverskridende at filme sig selv, mens det var det man ofte bad eleverne om at gøre.
Omdrejningspunktet for dagen var læringsteori herunder særligt Illeris, Wenger og Kolb.
Et spændende punkt for drøftelser gik i særlig grad på Kolb. Kan man forestille sig, at Kolbs oplevelse/erfaring kan erstattes af en video med en gældende situation, som den lærende skal forstille sig? Der var blandede holdninger, men jeg mente nej, da nuancerne fra den virkelige situation, aldrig ville kunne erstatte den virkelige subjektive erfaring.
Et andet godt spørgsmål var, hvad er egentlig forskellen på pædagogik og didaktik.
Mit svar her ville være, at lidt simplificeret, så er pædagogikken giver svar på hvorfor og overordnet og omhandler: Menneskesyn, opdragelse, uddannelse og undervisning.
Didaktik er den udførende del, eller hvordan og omhandler: Mål, indhold, metode.
Af digitale redskaber arbejdede vi med henholdvis Thinglink og Padlet.
Hovedfokus til dagens tema var naturligvis drøftelsen om, dels hvad er digital dannelse og hvad er digital læring?
Derudover drøftede vi, om man kunne tale om en særlig EUD dannelse?
Der var konsensus om, at man som uddannelsesinstitution har en forpligtigelse til, at hjælpe sine elever med at kunne begå sig i samfundet og i særlig grad et samfund som bliver mere og mere digitalt.
Der var også konsensus om, at det digitale i høj grad er blevet en del af EUD, men at visse af eleverne skulle hjælpes til at se værdien af at kunne begå sig digitalt. Både i forhold til at være person men også på sigt til at kunne varetage nye faglige områder.
Bloggen blev introduceret og var ny for en del kursister. Vi håber på, den vil blive flittigt brugt, så man dels får materiale til sin portefolio, men også i forhold til vidensdeling på holdet.
