Jeg indledte dagen med at drøfte de mange forventninger, der er til erhvervsskolelærernes anvendelse af digitale teknologier i undervisnings- og læreprocesser. Der er ikke tale om noget nyt fænomen, da der jo har eksisteret datalærere i EUD sinde 1980'erne. Men den generelle samfunds- og teknologiske udvikling har sat sine tydelige spor i uddannelses- systemet ifm. at vi har bevæget os fra et industri- til et videnssamfund. Ifølge nogle forfattere (fx. Sørensen, Audon & Levinsen, 2010) har disse ændringer også betydet, at der er sket et skift i fokus fra at målet har være at lære om it til at lære med og gennem it.
Det betyder, at der er sket en holdningsændring ift. at opfatte it-viden, -færdigheder og -kompetencer som et mål i sig selv til at blive betragtet som middel til at understøtte læreprocesser. Meget tyder imidlertid på at der stadig er behov for at undervise i it, da elever (og lærere) stadig kan have behov for at tilegne sig basale it-kvalifikationer, således at it kan anvendes hensigtsmæssigt i professionelle sammenhænge. Myten om, at unge mennesker er digitalt indfødte og dermed også digitalt kompetente er og bliver en myte - der er stor forskel på at kunne anvende digitale teknologier i privat og professionel sammenhæng.
Styrelsen for It og Læring (STIL) udsendte i foråret 2015 en strategi for den digitale erhvervsuddannelse, der indeholde fire sigtelinjer som skolerne opfordres til at have fokus på:
Et par nyere undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA (fx denne), viser imidlertid at anvendelse af digital teknologi indtil videre især har været fokuseret på lærernes undervisning (som led i forberedelse og som præsentationsværktøjer), mens der efterlyses mere elevinddragelse og at teknologierne anvendes i elevernes læreprocesser (fx ved at give mulighed for at eleverne skaber gennem teknologierne).
En af udfordringerne ift. teknologianvendelse er manglende viden om potentialer og muligheder, og i den forbindelse har EVA i foråret 2017 udgivet et inspirationskatalog, hvor der er fokus på it ift. undervisningsdifferentiering og styrkelse af koblingen mellem skole- og virksomhedsperioder.
En anden udfordring kan være at lærerne ofte er usikre på præcis hvilke it-kvalifikationer dels erhvervslivet og dels samfundet mere generelt forventer at eleverne tilegner sig. I dagens første teknologiøvelse bad jeg derfor de studerende om at drøfte dette og skrive deres forslag ind i en Padlet, der kan ses herunder:
Øvelsen gav anledning til nogle interessante drøftelser, og mens der ikke synes at være den store tvivl om de mere fagfaglige it-kvalifikationer, var det straks lidt mere vanskeligt at få hold på de mere generiske. Dette er et forhold, som bla. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) også er opmærksom på, og DEG har i den forbindelse udarbejdet et inspirationskatalog om fremtidens kompetencer, hvor det at kunne kode og afkode fremhæves.
Formålet med at anvende digitale teknologier i undervisnings- og læreprocesser, skulle gerne være at understøtte elevernes motivation og at skabe betingelser for, at der kan ske meningsfuld læring. I den forbindelse henviser vi ofte til forskningsrapporten "Læring, der rykker" udarbejdet af Hutters & Lundby (2014). I rapporten, der er baseret på observation af uddannelseseksperimenter og 27 elevinterviews, peges der på fire faktorer, der fremmer motivation og læring:
Disse faktorer er ikke betinget af anvendelse af digitale teknologier, så en del af dagens diskussioner gik på om, hvordan og hvorfor it eventuelt kunne understøtte.
Der findes jo rigtig mange læringsteorier, som kan være med til at understøtte lærernes arbejde, men Hanne og jeg har valgt at fremhæve Illeris, Kolb og Wenger, da vi har erfaring for at netop disse adresserer nogle af de typiske udfordringer som lærernes oplever i deres praksisser:
At vi har valgt at fremhæve disse, betyder ikke, at de studerende ikke kan anvende andre teorier. Valget afhænger af den læringsteoretiske problemstilling, de identificerer og ønsker at arbejde med i både øvelser og ifm. selve modulopgaven.
Undervisningsgangens store øvelse var formuleret således:
Ifm. denne øvelse valgte Hanne og jeg at splitte holdet op, således at de studerende, der gerne ville have mere grundlæggende og "håndholdt" vejledning gik med Hanne, mens jeg stod til rådighed for de studerende, som havde mod på en mere selvstændig tilgang. Som tidligere omtalt er der et meget stort spænd i de studerendes it-viden, -færdigheder og -kompetencer, så det giver god mening at splitte holdet op. Jeg kunne ønske mig, at dette altid var en mulighed - ikke kun, når vi samlæser.
/Marianne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar