Dagens tema var koblingen mellem digitale teknologier og især undervisningsdifferentiering og programmet så således ud:
Undervisningsdifferentiering er naturligvis ikke noget nyt fænomen inden for EUD, men erfaringer fra forsøgs- og udviklingsprojekter gennem årene (se fx dette projekt) viser, at mange lærere umiddelbart finder det vanskeligt at arbejde med i praksis. En af forklaringerne herpå kan være, at der hersker tvivl om, hvad begrebet mere præcist dækker over, hvilket indimellem fører til uhensigtsmæssige misforståelser. Jeg havde valgt at præsentere denne definition:
Her er det for det første vigtig at lægge mærke til, at undervisningsdifferentiering ikke er een bestemt metode, men et princip eller en tilgang for tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisning. Med andre ord kan der undervisningsdifferentieres på mange forskellige måder og ud fra mange forskellige aspekter - og det er naturligvis med til at øge kompleksiteten. Jette Larsen (2012) peger i artiklen "Differentiering på erhvervsskolerne" på en række didaktiske tilgange, der har præget erhvervspædagogikken gennem de seneste 40 år. Larsen nævner bla. læringsstile og multiple intelligenser som eksempler på forståelser af læring (og indirekte undervisning), der har vundet stort indpas på mange erhvervsskoler som greb til at undervisningsdifferentiere. Hertil kunne man også nævne cooperative learning. En risiko ved disse didaktiske greb er, at de bliver betragtet som nemme snuptagsløsninger på en kompliceret udfordring. Hertil kommer at det forskningsmæssige belæg for flere af disse ideer (især læringsstile) ofte er meget tvivlsomt. Det førte til en mere generel diskussion af konceptpædagogik, hvor også den såkaldte LP-model blev nævnt.
For det andet er det vigtigt at lægge mærke til, at undervisningsdifferentiering ikke er det samme som individualiseret læring. Det er min erfaring, at mange lærere tror at undervisningsdifferentiering handler om, at den enkelte elevs forudsætninger og behov til enhver tid skal imødekommes, hvilket naturligvis ville gøre undervisningsdifferentiering til en uoverkommelig opgave. Men som det fremgår af definitionen, lægges der vægt på det sociale aspekt og som bla. Pernille Hjermov fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) pointerer herunder, så har undervisningsdifferentiering til hensigt at fremme et godt socialt og fagligt læringsmiljø.
For det andet er det vigtigt at lægge mærke til, at undervisningsdifferentiering ikke er det samme som individualiseret læring. Det er min erfaring, at mange lærere tror at undervisningsdifferentiering handler om, at den enkelte elevs forudsætninger og behov til enhver tid skal imødekommes, hvilket naturligvis ville gøre undervisningsdifferentiering til en uoverkommelig opgave. Men som det fremgår af definitionen, lægges der vægt på det sociale aspekt og som bla. Pernille Hjermov fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) pointerer herunder, så har undervisningsdifferentiering til hensigt at fremme et godt socialt og fagligt læringsmiljø.
Se videoen med Pernille her, hvor hun bla. også nævner den såkaldte vandhulspædagogik.
Jette Larsen peger også på at lærerene kan have vanskeligt ved at indhente relevant viden om elevernes forudsætninger, men at især de daglige samtaler med og observationer af eleverne er blandt lærernes foretrukne måder. En anden stor udfordring bliver dernæst at omsætte viden om eleverne til pædagogisk-didaktisk praksis, og her var formålet med dagen netop at blive klogere på den del.
Elevernes forudsætninger kan anskues ud fra en række parametre som fx standpunkt, motivation, sociale kompetencer og evt. diverse diagnoser. Og når vi netop interesserer os for anvendelse af digitale teknologier i undervisnings- og læreprocesser, bliver det også aktuelt at se på elevernes digitale forudsætninger.
Linket som fremgår af sliden ovenfor er til et klip fra TV2 Østjylland (4.2.17), som omhandler unges anvendelse af app'en Jodel. App'en er et godt eksempel på, hvordan unge tænker og praktiserer deres sociale mediebrug, og min erfaring er, at det kan være meget vanskeligt for ældre aldersgrupper helt at forstå formålet og attraktionen.
Se evt. mere her: Hvad er Jodel? En guide til folk over 30
Inden vi gik over til at kigge på, hvilke muligheder, der kan være i anvendelse af digitale teknologier ift. undervisningsdifferentiering bad jeg de studerende om at drøfte, hvilke typiske udfordringer ift. elevernes forudsætninger de oplever i deres praksis - og dette skulle videreformidles i Google slides på deres blogs. Se eksempler fra Morten, Claus & Henrik, Andre´, Peder og Anne, Elisabeth, Hjørdis & Sanne.
Et af de tænkeværktøjer, der kan være med til at sætte fokus på de mange måder, der kan undervisningsdifferentieres på, er den såkaldte eDifferentieringsmatrix, der kan anvendes både med og uden teknologiinddragelse.
Se evt. også denne video med Jeppe Bundsgaard (DPU), der fortæller om nogle af de muligheder der er for at anvende digitale teknologier ift. differentiering.
I den næste øvelse blev de studerende bedt om at diskutere, hvilke teknologier, de allerede anvender og hvilke potentialer disse kunne tænkes at have ift. undervisningsdifferentiering. De forskellige bud fremgår af Padlet'en herunder.
Efter denne øvelse holdt Kenneth et kort oplæg om det såkaldte aktionskamera og demonstrerede, hvordan det kan bruges.
I den efterfølgende store teknologiøvelse var det tanken, at de studerende skulle arbejde med en læringsteoretisk problemstilling, der kunne imødekommes gennem undervisnings- differentiering ved hjælp af aktionskameraet. Det var, set i bakspejlet, nok en lidt for stor mundfuld set i betragtning af, at der både skulle bruges tid på at identificere problem- stillingen, bruges tid på at planlægge en meningsfuld aktivitet og bruges tid på at lære at anvende kameraet. Ydermere var det heller ikke lige let for alle studerende at få videoen fra kameraet ud på deres blogs.
Kenneth og jeg gik rundt og hjalp og lyttede til gruppernes spændende diskussioner, og mange af disse kom til at handle om hvorvidt denne type kamera overhovedet var relevant at anvende. Og det var faktisk mægtig fint at høre de studerende drøfte for/imod. En væsentlig del af hensigten med disse teknologiøvelser er jo netop, at de studerende skal blive skarpe på at vælge den passende teknologi til udfordringen.
Opsummerende virkede det som om især de lærere, der arbejder meget med fysiske artefakter i deres fag/praksis, kunne se en fordel i denne type kamera. Men der var også flere, der fremhævede andre muligheder - fx kamera på stativ og deciderede skærmoptagelser. Endvidere er det jo også vigtigt, at overveje, hvordan man kan sætte eleverne selv i gang med at producere video på en meningsfuld måde. Se eksempler fra Sannes gruppe og Jespers gruppe.
Uanset resultatet af øvelsen, var det mit indtryk at de studerende blev opmærksomme på, hvor meget forarbejde og planlægning, der reelt skal til ift. video-/filmproduktion, og det er jo i sig selv værdifuldt. I den forbindelse har Hanne skrevet tips om og linket til eksempel på brug af storyboard. En anden god ressource stammer fra Roland Hachmann & Peter Holmboe's blog om Flipped Learning. Her kan man bla. finde denne skabelon til planlægning af den gode video.
En stor udfordring var lyden, og her har Roland og Peter også en række gode tips og tricks - se under Vejledning og Teknik her. Endelig kan det være værd at holde øje med Thomas' blog. Thomas (fra heltidsholdet) underviser på medieuddannelserne og har valgt at anvende sin blog til at fungere som videns- og dialogforum for film- og tv-relaterede emner og vil i den forbindelse også skrive om lyd.
/Marianne
Spændende at læse om dagens indhold. Jeg har været så spændt på at høre og se, hvordan dagen med video og aktionskameraerne kom til at fungere og har med stor fornøjelse set eksemplet fra Jespers gruppe. Personligt er jeg overbevidst om, at der ligger et stort potentiale i at anvende video i undervisningen, og tænker, at aktionskameraerne kan løse problemet med fx at komme tæt på de genstande man gerne vil instruere i brugen af. /Hanne
SvarSlet