Servicemeddelse - brug Chrome

I forbindelsen med vejledningen i dag, observerede Morten og jeg et problem i Browseren Egde i forbindelse med indlejring af videoer. Tidligere har jeg oplevet at bloggen ikke fungerer optimalt i Browseren Explorer.

Vær derfor obs på, at bloggen - et Google produkt - kun fungerer optimalt i Googles egen Browser: Chrome.

Synkrone miljøer - hands on

Til sidst i dagens lektioner (tirsdag d. 19. sept.) eksperimenterede vi med Google Hangout.

Invitation til Google Hangout

Linket herunder går til den Google Hangout vi benyttede:
https://hangouts.google.com/call/ZutI3GkaCjZ-X9mJqZwfAAkI

Jeg lader linket ligge, så har I muligheden for at eksperimentere lidt mere. I kan fx invitere medstuderende ind via Share, som vist herunder (den lille figur med et plus i højre hjørne øverst). Afsenderen vil være den, der har fulgt linket (overstreget med rødt).

Support til Google Hangouts på dansk. 

Erfaringer med synkrone miljøer

Jeg har tidligere benyttet Google Hangout både i forbindelse med vejledning og mine undervisningslektioner og jeg har skrevet om både overvejelser og fremgangsmåden i tilrettelæggelse i denne wiki artikel. Det har også været en oplevelse at deltage i en MOOC (Massive Open Online Courses) / MoMA, hvor man benyttede Google Hangouts on Air. Jeg har også her tidligere forklaret fremgangsmåden i anvendelsen.

I mit oplæg til eksperimentet så vi på kort på eksemplerne, hvor de to undervisere på MoMA havde valgt to forskellige tilgange forløbet. I et af mine blogindlæg fra dengang beskriver og viser jeg, hvordan de havde tilrettelagt det. Her finder I også optagelserne fra dengang.

Det andet eksempel var et undervisningsforløb sammen med egne studerende, hvor vi eksperimenterede med Adobe Connect, der er et program, man ofte benytter ved større webinar. Jeg har givet en lille anvisning og eksempel på, hvordan man benytter programmet i denne wiki artikel.

Kold College - et køkken skabt til at lære

Herunder følger en video om Kold College's teknologianvendelse, der måske kan inspirere.

 

Kold's forsøg med dette køkken er også beskrevet i EVA's (2017) inspirationskatalog It som som pædagogisk værktøj på erhvervsuddannelserne. Når eleverne har udført en opgave i køkkenet lægger de billeder fra processen og det endelige resultat ind i en Padlet, som deles med læreren. Dermed bliver Padlet brugt som dokumentationsværtøj, der så kan bruges til feedback og dialog efterfølgende. I princippet ville eleven også kunne dele sin Padlet med mester, der så kunne få en bedre fornemmelse af, hvad der foregår i skoleperioderne.

/Marianne

DigiTek og differentiering - HELtid og DELtid samlæst

15.09. underviste jeg (Marianne) begge hold. Når vi samlæser de to hold, har vi, som tidligere nævnt, fået mulighed for at have en ekstra underviser med til at hjælpe ift. hands-on, og denne undervisningsgang, var det Kenneth Hansen fra Metropols enhed for Digitalisering og Teknologisk Didaktisk Udvikling, DTDU som hjalp til.
Dagens tema var koblingen mellem digitale teknologier og især undervisningsdifferentiering og programmet så således ud:

Undervisningsdifferentiering er naturligvis ikke noget nyt fænomen inden for EUD, men erfaringer fra forsøgs- og udviklingsprojekter gennem årene (se fx dette projekt) viser, at mange lærere umiddelbart finder det vanskeligt at arbejde med i praksis. En af forklaringerne herpå kan være, at der hersker tvivl om, hvad begrebet mere præcist dækker over, hvilket indimellem fører til uhensigtsmæssige misforståelser. Jeg havde valgt at præsentere denne definition:

Link til kilden (Knudsen, 2012)

Her er det for det første vigtig at lægge mærke til, at undervisningsdifferentiering ikke er een bestemt metode, men et princip eller en tilgang for tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisning. Med andre ord kan der undervisningsdifferentieres på mange forskellige måder og ud fra mange forskellige aspekter - og det er naturligvis med til at øge kompleksiteten. Jette Larsen (2012) peger i artiklen "Differentiering på erhvervsskolerne" på en række didaktiske tilgange, der har præget erhvervspædagogikken gennem de seneste 40 år. Larsen nævner bla. læringsstile og multiple intelligenser som eksempler på forståelser af læring (og indirekte undervisning), der har vundet stort indpas på mange erhvervsskoler som greb til at undervisningsdifferentiere. Hertil kunne man også nævne cooperative learning. En risiko ved disse didaktiske greb er, at de bliver betragtet som nemme snuptagsløsninger på en kompliceret udfordring. Hertil kommer at det forskningsmæssige belæg for flere af disse ideer (især læringsstile) ofte er meget tvivlsomt. Det førte til en mere generel diskussion af konceptpædagogik, hvor også den såkaldte LP-model blev nævnt.

For det andet er det vigtigt at lægge mærke til, at undervisningsdifferentiering ikke er det samme som individualiseret læring. Det er min erfaring, at mange lærere tror at undervisningsdifferentiering handler om, at den enkelte elevs forudsætninger og behov til enhver tid skal imødekommes, hvilket naturligvis ville gøre undervisningsdifferentiering til en uoverkommelig opgave. Men som det fremgår af definitionen, lægges der vægt på det sociale aspekt og som bla. Pernille Hjermov fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) pointerer herunder, så har undervisningsdifferentiering til hensigt at fremme et godt socialt og fagligt læringsmiljø.

Se videoen med Pernille her, hvor hun bla. også nævner den såkaldte vandhulspædagogik.

Jette Larsen peger også på at lærerene kan have vanskeligt ved at indhente relevant viden om elevernes forudsætninger, men at især de daglige samtaler med og observationer af eleverne er blandt lærernes foretrukne måder.  En anden stor udfordring bliver dernæst at omsætte viden om eleverne til pædagogisk-didaktisk praksis, og her var formålet med dagen netop at blive klogere på den del.

Elevernes forudsætninger kan anskues ud fra en række parametre som fx standpunkt, motivation, sociale kompetencer og evt. diverse diagnoser. Og når vi netop interesserer os for anvendelse af digitale teknologier i undervisnings- og læreprocesser, bliver det også aktuelt at se på elevernes digitale forudsætninger. 

Linket som fremgår af sliden ovenfor er til et klip fra TV2 Østjylland (4.2.17), som omhandler unges anvendelse af app'en Jodel. App'en er et godt eksempel på, hvordan unge tænker og praktiserer deres sociale mediebrug, og min erfaring er, at det kan være meget vanskeligt for ældre aldersgrupper helt at forstå formålet og attraktionen.

Se evt. mere her: Hvad er Jodel? En guide til folk over 30

Inden vi gik over til at kigge på, hvilke muligheder, der kan være i anvendelse af digitale teknologier ift. undervisningsdifferentiering bad jeg de studerende om at drøfte, hvilke typiske udfordringer ift. elevernes forudsætninger de oplever i deres praksis - og dette skulle videreformidles i Google slides på deres blogs. Se eksempler fra Morten, Claus & Henrik, Andre´, Peder og Anne, Elisabeth, Hjørdis & Sanne.

Et af de tænkeværktøjer, der kan være med til at sætte fokus på de mange måder, der kan undervisningsdifferentieres på, er den såkaldte eDifferentieringsmatrix, der kan anvendes både med og uden teknologiinddragelse.

Link til matrixen.

Matrixen er bla. baseret på Klafkis arbejde og er delvist beskrevet i Henriette Duch's artikel: Hvorfor er det så svært at undervisningsdifferentiere? . Inden jeg præsenterede de studerende for en række eksempler på, hvordan digitale teknologier helt konkret kan være med til at understøtte undervisningsdifferentiering, talte vi om de oplagte muligheder der er for at arbejde multimodalt ifm. teknologiindragelse i diverse aktiviteter helt generelt:

Se evt. også denne video med Jeppe Bundsgaard (DPU), der fortæller om nogle af de muligheder der er for at anvende digitale teknologier ift. differentiering.

I den næste øvelse blev de studerende bedt om at diskutere, hvilke teknologier, de allerede anvender og hvilke potentialer disse kunne tænkes at have ift. undervisningsdifferentiering. De forskellige bud fremgår af Padlet'en herunder.

Efter denne øvelse holdt Kenneth et kort oplæg om det såkaldte aktionskamera og demonstrerede, hvordan det kan bruges.

I den efterfølgende store teknologiøvelse var det tanken, at de studerende skulle arbejde med en læringsteoretisk problemstilling, der kunne imødekommes gennem undervisnings- differentiering ved hjælp af aktionskameraet. Det var, set i bakspejlet, nok en lidt for stor mundfuld set i betragtning af, at der både skulle bruges tid på at identificere problem- stillingen, bruges tid på at planlægge en meningsfuld aktivitet og bruges tid på at lære at anvende kameraet. Ydermere var det heller ikke lige let for alle studerende at få videoen fra kameraet ud på deres blogs.

Kenneth og jeg gik rundt og hjalp og lyttede til gruppernes spændende diskussioner, og mange af disse kom til at handle om hvorvidt denne type kamera overhovedet var relevant at anvende. Og det var faktisk mægtig fint at høre de studerende drøfte for/imod. En væsentlig del af hensigten med disse teknologiøvelser er jo netop, at de studerende skal blive skarpe på at vælge den passende teknologi til udfordringen. 

Opsummerende virkede det som om især de lærere, der arbejder meget med fysiske artefakter i deres fag/praksis, kunne se en fordel i denne type kamera. Men der var også flere, der fremhævede andre muligheder - fx kamera på stativ og deciderede skærmoptagelser. Endvidere er det jo også vigtigt, at overveje, hvordan man kan sætte eleverne selv i gang med at producere video på en meningsfuld måde. Se eksempler fra Sannes gruppe og Jespers gruppe.

Uanset resultatet af øvelsen, var det mit indtryk at de studerende blev opmærksomme på, hvor meget forarbejde og planlægning, der reelt skal til ift. video-/filmproduktion, og det er jo i sig selv værdifuldt. I den forbindelse har Hanne skrevet tips om og linket til eksempel på brug af storyboard. En anden god ressource stammer fra Roland Hachmann & Peter Holmboe's blog om Flipped Learning. Her kan man bla. finde denne skabelon til planlægning af den gode video.

En stor udfordring var lyden, og her har Roland og Peter også en række gode tips og tricks - se under Vejledning og Teknik her. Endelig kan det være værd at holde øje med Thomas' blog. Thomas (fra heltidsholdet) underviser på medieuddannelserne og har valgt at anvende sin blog til at fungere som videns- og dialogforum for film- og tv-relaterede emner og vil i den forbindelse også skrive om lyd.

/Marianne

Storyboard

Fordele ved at anvende

Der er mange fordele ved at udforme et storyboard, før man går igang med selve produktionen af filmen:
1. Man får et overblik over filmens elementer
2. Det er lettere at tilføje, ændre eller klippe i storyboardet end filmen
3. Man kan planlægge, hvilke still-billeder, rekvister m.v. der skal anvendes

Find mere info

Linket går til en lille oversigt på Filmlinjen.dk om storyboard og skabeloner dertil, herunder et der er meget lig det som Jonna og Hanne-Lise har anvendt herunder.

Eksempel

Herunder et eksempel på et storyboard udformet af nogle tidligere studerende på DigiTek (på side 2, finder I den del, der retter sig mod deres elever).

Find inspiration - i materiale om Den Digitale Erhvervsskole

Danske Erhvervsskoler og Gymnasier (DEG), Handelsskolernes Lærerforening og Uddannelses-forbundet har sammen udarbejdet en plakat, der illustrerer den digitale erhvervsskole. 

Plakaten er tænkt som et dialogværktøj, der kan bruges til at få sat diskussioner om centrale temaer igang mellem ledere og lærere indbyrdes. Plakaten kan downloades i stor størrelse her. Det er muligt at finde inspiration til de forskellige temaer i plakaten, hvis man scanner de forskellige QR-koder.

Alternativt kan man besøge DEGs hjemmeside om digitalisering, hvor der også er links til de 12 temaer:

1. Digital dannelse
2. Digital strategi
3. Samarbejde med virksomheder
4. Administrative værktøjer
5. Læring i praksis
6. Virtuelle læringsrum
7. Læringsplatforme
8. Erhvervs-, fag- og almenfaglige teknologier
9. Digitale læremidler
10. Faglig udvikling gennem teknologier
11. Digitale evalueringer
12. Digitale relationer

Til hvert tema er der formuleret en række spørgsmål, som kan hjælpe med at sætte diskussionerne i gang.

/Marianne

Indlejring af Google slides

Når jeg er færdig med min præsentation i goolge slides og har husket at navngive den, klikker jeg på

1. Filer (oppe i venstre hjørne)
2. Offentliggør på nettet
3. I dialogboksen klikker jeg på integrer og på offentliggør (blå knap)
4. Nu får jeg en html-kode - OBS! Det er en god ide' at vælge størrelsen 480x299, da præsentationen ellers kan være for stor og gå ud over marginerne på indlægget!
5. Jeg kopier koden og sætter den ind i en blogpost (husk at trykke på HTML inden du sætter koden ind!)

Så ser det sådan her ud:

/Marianne

Heltidsholdet - log for lektionerne 7. september 17

Dagens tema

Feedback og evaluering gennem digitale teknologier - hvad, hvorfor, hvem og hvordan?

Dagens agenda

Hvorfor evaluerer vi?

Vi talte først om, hvorfor vi evaluerer? Hvilke grunde har vi selv / teamet / andre? De studerende drøftede dette to og to, se fx Jesper, hvorefter de skrev i TodaysMeet. Resultatet af drøftelserne ses i dette indlæg.

Med udgangspunkt i Hatties udsagn: "Målet må være at se effekterne af vores handlinger og undervisning og   ikke forveksle dem med handlingerne og undervisningen i sig selv." (Hattie, Synlig læring - for lærere (2013:217)) drøftede vi forskellen mellem undervisning og læring samt mellem teorier om læring og didaktiske teorier og modeller for undervisning.

At læring og undervisning ikke er det samme førte os til de krav, der kan stilles til ekspertlæreren. Krav som Hattie i sin bog "Synlig læring - for lærere" ridser op i 5 punkter (s.55-59):

1. Viden om og forståelse af fag /emner, hvilket fx vil give sig udslag i måden de kombinerer introduktionen af nyt stof med allerede eksisterende viden hos eleven.
2. Kan skabe et optimalt læringsmiljø, dvs et læringsmiljø, hvor fejl bydes velkommen, hvor eleverne stiller mange spørgsmål, hvor engagement er normen og hvor eleverne anerkendes som effektive lærende.
3. Kan evaluere undervisningen løbende og give feedback, hvilket fx kan ske gennem selektiv informationsindsamling og lydhørhed overfor eleverne og deres forståelse og læringsfremskridt frem mod kriterierne for målopfyldelse.
4. Tror på, at alle elever kan opnå målene, det kræver respekt for eleverne, både som lærende og som mennesker, hvilket kommer til udtryk i den måde de behandler og interagere med dem på.
5. Har indflydelse på både overfladelæring og den dybe læring. Hvilket fordrer, at læreren kan opstille udfordrende mål og at læreren kan invitere eleverne til at engagere sig i udfordringerne og forpligte sig på at nå målene.

Vender vi fokuset fra underviseren mod undervisningen gav EVA i 2013 fem bud på kendetegnene for god undervisning.

UCC opridsede 10 kendetegn for god undervisning i deres magasin nr.10, 2013

Per Fibæk Laursen udtalte allerede i 2006 (folkeskolen.dk - maj 2006), at:

”Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der får eleverne til at lære noget. Det er en gammel erfaring, der også er bekræftet i mange forskningsprojekter, at der faktisk er forskel på god og dårlig undervisning. 
… der en omfattende empirisk forskning om dette emne.
… der ikke er nogen sammenhæng mellem lærernes intelligens eller deres personlighedsegenskaber
… ingen undervisningsform eller metode, der er generelt mere effektiv end andre. 

I stedet må lærere først og fremmest undersøge deres egen undervisning og dens virkning på eleverne.”

Vi drøftede de gennemgående træk i ovennævnte kilder - at vi som undervisere må se på, hvilke virkning vores undervisning har på vores elever. Per Fibæk Laursen´s artikel fortsætter:

”… Det kan gøres på mange måder: Man kan forsøge systematisk at observere sin egen undervisning. Man kan undersøge elevernes læring ved at analysere deres opgavebesvarelser, gennem hjemmelavede test, ved at interviewe nogle af dem og på mange andre måder. Man må eksperimentere med sin undervisning og udvikle nye måder at undervise på, som måske passer bedre til både eleverne og en selv. Man må lære af sine kolleger og kan naturligvis også udnytte hjælp udefra i form af konsulenter, kursusdeltagelse m.m.”

Hvad påvirker læringen?

Her bliver Hattie interessant, da hans empiriske forskning viser at alt har effekt – positiv / negativ.
I forordet til den danske udgave af ”Synlig læring – for undervisere” (2014) skriver Lars Qvortrup og Niels Egelund, at den empiriske uddannelsesforskningen er så langt fremme, at den kan pege på de faktorer i en undervisnings- eller læringssituation, som synliggør forekomsten af god læring.

Hattie er foregangsmanden på området og han beskæftiger sig med korrelationer (eller "ko-relation", "sam-relation") som i statistik er et mål for sammenhængsgraden mellem et sæt af to variable/målinger, jf. forklaringen i Wikipedia

Til både morskab og undren og for nogle irritation så vi lidt nærmere på nogle af de påvirkningsfaktorer, som Hattie lister op i sit Appendiks i bogen. Vi sammenlignede med hans "effekt-oversigt" og drøftede, hvordan det så ud i vores optik, dvs set med danske øjne og i en EUD kontekst.

En drøftelse der naturligt førte over i at se lidt nærmere på:

Hvad har evaluering med god undervisning at gøre?

Når Hatties analyser viser, at feedback kan have både en positiv og negativ virkning, hvordan finder vi så de steder, hvor feedback har den største virkning eller effekt i forhold til læring og undervisning?

John Hattie og Helen Timperley har udviklet en feedbackmodel og vi så nærmere på en dansk version udviklet i forbindelse med et udviklingsprojekt af UCN og 4 folkeskoler, hvor man tog afsæt i Hatties model. Den er beskrevet af Preben Olund Kirkegaard i kap. 8 – Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier? In Feedback og vurdering for læring (2013).

Hvert feedback spørgsmål kan stilles på de 3 niveauer.

I modellen lægges der vægt på, at der er tale om en proces, hvor elev og lærer indgår i en konstruktiv dialog. Formålet er, at eleven støttes i at blive bevidst om egne mål og læreprocesser og derigennem blive mere og mere selvstændig i forhold til at kunne tage ansvar for egne læreprocesser.

Det betyder, at underviseren i sin planlægning af undervisningen må skabe muligheder for både dialog om og refleksion over læreprocesserne samt give rum for måder at vise processer og resultater på.

Ikt kan bidrage med multimodale kommunikations- og medieringsformer (tekst, lyd, billede, grafik etc.) og kan dermed åbne op for et væld af muligheder for, at det kan ske både synkront og asynkront i forhold til de tre niveauer i feedbackmodellen.

Feedback på 3 nivauer

Feedback på, om opgaven er forstået, og på kvaliteten af gennemførelsen af opgaven. Især anvendelig når læreren peger på positive og problematiske forhold ved opgaveløsningen.

Feedback på læreprocessen, drejer sig overordnet om at opbygge effektive læringsstrategier hos eleven, som denne kan bruge i et livslangt læringsforløb.

Feedback på selvregulering af læreprocessen, dvs. at eleven bliver i stand til at analysere egen læring og aktivt medvirke til at sætte personlige mål for næste skridt.

Andre didaktiske modeller

Vender vi blikket mod andre didaktiske modeller, hvor evaluering og feedback indgår er modellen Didaktik 2.0, fra bogen af samme navn (Gynther m.fl. (2010:58), et bud. I bogen arbejder forfatterne også med en model, som de kalder Evalueringsloops (Gynther m.fl. (2010:84). En model hvor jeg (Hanne) illustrerede, hvor vi kan se henholdsvis Feed up (hvor skal jeg hen?), Feed back (hvor er jeg?) og Feed forward (næste skridt?). Og hvor der kan være tale om Feedback både på opgave, læreproces og selvreguleringsniveau.

Som forberedelse til dagens lektioner havde de studerende set et eksempel på, hvordan en underviser i folkeskolen har arbejdet med Feedback hos eleverne i en 7. klasse. Her drøftede vi, hvad, hvorfor og hvordan? Hvorefter vi gik over til at se på egen undervisning, udfra opgaven:

Som digital teknologi til vores grafiske illustration anvendte vi Bubbl.us - se eksempler på opgaveløsningen hos fx Hans Viktor og Claus

Et af dagens sidste punkter var Hands on med Kahoot, Socrative og Google Forms. Vi prøvede nogle test udformet i disse teknologier og gik derefter selv i gang med at udforme sådanne i selvvalgt teknologi, se fx Hjørdis og nogle af mine tidligere studerende under afsnittet Evaluering.

Som en hjælp til at udforme spørgesskemaer m.v. henviste jeg (Hanne) til EVA, som har nettop (2017) udgivet 2 mindre hæfter; Det gode spørgeskema og Den gode evaluering

Find inspiration - i Slideshare

En af de teknologier, som Hanne og jeg benytter til at hente inspiration er Slideshare, der i al sin enkelthed er en platform, hvor folk fra hele verden uploader og deler deres præsentationer.

Herunder kan I se en præsentation jeg udarbejdede ifm. et oplæg for Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter om digitalisering i erhvervsuddannelse:

Den Digitale Erhvervsuddannelse - hvorfor og hvordan from Marianne Riis

Slideshare er en typisk web 2.0 teknologi, hvor brugerne kan dele, følge, like og kommentere. Jeg bruger ofte Slideshare, når jeg har brug for inspiration. Så skriver jeg simpelthen et eller flere søgeord (fx læring) ind i søgefeltet, hvorefter der kommer forskellige forslag frem.

Herudover kan det være en smart måde at dele slides på gennem indlejring som her eller blot ved at sende selve linket til præsentationen ud i en mail el.lign. For at få det fulde udbytte, vil jeg anbefale, at man opretter sin egen konto, men man kan også nøjes med bare at browse rundt :-)

/Marianne 

DigiTek og læring - HEL- og DELTIDsamlæst

01.09. underviste jeg (Marianne) begge hold. Når vi samlæser de to hold, har vi fået mulighed for at have en ekstra underviser med til at hjælpe ift. hands-on, og denne undervisningsgang, var det Hanne som hjalp til. Temaet var koblingen mellem digitale teknologier og læring og programmet så således ud:

Jeg indledte dagen med at drøfte de mange forventninger, der er til erhvervsskolelærernes anvendelse af digitale teknologier i undervisnings- og læreprocesser. Der er ikke tale om noget nyt fænomen, da der jo har eksisteret datalærere i EUD sinde 1980'erne. Men den generelle samfunds- og teknologiske udvikling har sat sine tydelige spor i uddannelses- systemet ifm. at vi har bevæget os fra et industri- til et videnssamfund. Ifølge nogle forfattere (fx. Sørensen, Audon & Levinsen, 2010) har disse ændringer også betydet, at der er sket et skift i fokus fra at målet har være at lære om it til at lære med og gennem it. 

Det betyder,  at der er sket en holdningsændring ift. at opfatte it-viden, -færdigheder og -kompetencer som et mål i sig selv til at blive betragtet som middel til at understøtte læreprocesser. Meget tyder imidlertid på at der stadig er behov for at undervise i it, da elever (og lærere) stadig kan have behov for at tilegne sig basale it-kvalifikationer, således at it kan anvendes hensigtsmæssigt i professionelle sammenhænge. Myten om, at unge mennesker er digitalt indfødte og dermed også digitalt kompetente er og bliver en myte - der er stor forskel på at kunne anvende digitale teknologier i privat og professionel sammenhæng.

Styrelsen for It og Læring (STIL) udsendte i foråret 2015 en strategi for den digitale erhvervsuddannelse, der indeholde fire sigtelinjer som skolerne opfordres til at have fokus på:

Et par nyere undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA (fx denne), viser imidlertid at anvendelse af digital teknologi indtil videre især har været fokuseret på lærernes undervisning (som led i forberedelse og som præsentationsværktøjer), mens der efterlyses mere elevinddragelse og at teknologierne anvendes i elevernes læreprocesser (fx ved at give mulighed for at eleverne skaber gennem teknologierne). 

En af udfordringerne ift. teknologianvendelse er manglende viden om potentialer og muligheder, og i den forbindelse har EVA i foråret 2017 udgivet et inspirationskatalog, hvor der er fokus på it ift. undervisningsdifferentiering og styrkelse af koblingen mellem skole- og virksomhedsperioder.

En anden udfordring kan være at lærerne ofte er usikre på præcis hvilke it-kvalifikationer dels erhvervslivet og dels samfundet mere generelt forventer at eleverne tilegner sig. I dagens første teknologiøvelse bad jeg derfor de studerende om at drøfte dette og skrive deres forslag ind i en Padlet, der kan ses herunder: 

Øvelsen gav anledning til nogle interessante drøftelser, og mens der ikke synes at være den store tvivl om de mere fagfaglige it-kvalifikationer, var det straks lidt mere vanskeligt at få hold på de mere generiske. Dette er et forhold, som bla. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) også er opmærksom på, og DEG har i den forbindelse udarbejdet et inspirationskatalog om fremtidens kompetencer, hvor det at kunne kode og afkode fremhæves.

Formålet med at anvende digitale teknologier i undervisnings- og læreprocesser, skulle gerne være at understøtte elevernes motivation og at skabe betingelser for, at der kan ske meningsfuld læring. I den forbindelse henviser vi ofte til forskningsrapporten "Læring, der rykker" udarbejdet af Hutters & Lundby (2014). I rapporten, der er baseret på observation af uddannelseseksperimenter og 27 elevinterviews, peges der på fire faktorer, der fremmer motivation og læring:

Disse faktorer er ikke betinget af anvendelse af digitale teknologier, så en del af dagens diskussioner gik på om, hvordan og hvorfor it eventuelt kunne understøtte.

Der findes jo rigtig mange læringsteorier, som kan være med til at understøtte lærernes arbejde, men Hanne og jeg har valgt at fremhæve Illeris, Kolb og Wenger, da vi har erfaring for at netop disse adresserer nogle af de typiske udfordringer som lærernes oplever i deres praksisser:

At vi har valgt at fremhæve disse, betyder ikke, at de studerende ikke kan anvende andre teorier. Valget afhænger af den læringsteoretiske problemstilling, de identificerer og ønsker at arbejde med i både øvelser og ifm. selve modulopgaven.

Undervisningsgangens store øvelse var formuleret således:

Ifm. denne øvelse valgte Hanne og jeg at splitte holdet op, således at de studerende, der gerne ville have mere grundlæggende og "håndholdt" vejledning gik med Hanne, mens jeg stod til rådighed for de studerende, som havde mod på en mere selvstændig tilgang. Som tidligere omtalt er der et meget stort spænd i de studerendes it-viden, -færdigheder og -kompetencer, så det giver god mening at splitte holdet op. Jeg kunne ønske mig, at dette altid var en mulighed - ikke kun, når vi samlæser.

/Marianne

Følg andre blogs og få besked om nye blogindlæg gennem Bloglovin

Follow my blog with Bloglovin

Når jeg vil tilmelde bloggen til Bloglovin', skal jeg indsætte en html-kode, der så giver ovenstående link.

Bloglovin' er et såkaldt aggregreringsværktøj eller opsamlingsværktøj, dvs. i dette tilfælde et værktøj, der opsamler nye indlæg fra blogs, som man vælger at følge.

Ved at oprette en konto hos Bloglovin, har jeg nu mulighed for at følge de studerendes blogs og få besked (såkaldte notifikationer), når der postes nye indlæg. Dette vil fremgå af min Bloglovin-profil og det smarte er, at jeg kan se disse via Bloglovin app'en på min telefon eller tablet.

/Marianne

TodaysMeet og evaluering

På heltidsholdet efteråret 2017 har vi afprøvet og talt om TodaysMeet (præsenteret af Marianne i forbindelse med DigiTek og Didaktik)

De studerende og jeg (Hanne) drøftede, hvorfor vi benytter evaluering. Linket her går direkte til den digitale tavle, vi benyttede i TodaysMeet Og det er samtidigt et eksempel på, hvordan man fra bloggen kan gå til en anden resurse.

Herunder er opslaget indlejret i bloggen. En funktion som vi også afprøvede...



.... og vi konstaterede, at selvom jeg havde logget ind som bruger via min Google konto og havde oprettet rummet, kunne deltagerne (de der havde linket) også indlejre resultatet i deres blog. Det håber jeg tydeligt fremgår af billedet herunder.

Bemærk dog, at adgangen til rummet og dialogen lukker på det tidspunkt, der er angivet ved oprettelsen af rummet. Har man lyst til at betale (5 dollars / mdr.) for brugen af programmet, kan man få adgang til transskription også af lukkede rum.

Flere af de studerende på holdet har efterlyst yderligere vejledning og eksempler på brugen. På Fremtidslaboratoriet er der en god guide og en søgning på emu giver også en række interessante resultater.

DigiTek og didaktik - HELtidsholdet

29.08 underviste jeg (Marianne) HELtidsholdet for første gang. Dagens tema var koblingen mellem digitale teknologier og didaktik, og programmet så således ud:

Som noget af det første introducerede jeg holdet til TodaysMeet, der med fordel kan bruges som chatrum, når man ønsker mulighed for sideløbende kommunikation og fx mulighed for at dele links på en nem måde. Min erfaring er, at når erhvervsskolelærere vælger at inddrage TodaysMeet i deres undervisning sker det også for at give mulighed for de mere tilbageholdende elever, der kan deltage i chatten (anonymt) og dermed fællesskabet på en anden måde end ved sædvanlig klasserumsundervisning. Samme fordel gælder naturligvis også i voksenundervisning, hvor deltagerne også kan have svært ved at bidrage til de fælles diskussioner af forskellige årsager.

Dagens teoretiske tema var didaktik og didaktiske modeller i relation til inddragelse af digital teknologi i undervisnings- og læreprocesser. Deltagerne på dette valgmodul har typisk gennemført en række grundlæggende moduler (om bla. didaktik og læring), så Hanne og jeg væger altid at sætte fokus på didaktiske ideer og modeller, der hævder at være udviklet specielt med fokus på teknologiindragelse. I dette tilfælde har vi valgt to modeller, hvor den første er den såkaldte TPACK-model:

Min erfaring med brug af TPACK-modellen er at den er god til at minde læreren om, at de tre videns- og praksisformer optimalt set skal hænge sammen og påvirke hinanden. Modellen er god som tænkeværktøj i den indledende didaktiske planlægning, men kan efter min mening ikke stå alene, da der så er risiko for at andre centrale didaktiske elementer overses.

Den e-didaktiske overvejelsesmodel, er den anden model, som vi også vælger at præsentere de studerende for:

Her er der tale om en mere kompleks (og i øvrigt interaktiv) model, som indeholder flere af de klassiske didaktiske elementer. Min erfaring med modellen er, at den er god til at minde læreren om at teknologiinddragelse også skal ses i sammenhæng med rammefaktorer som organisering. Herudover har vores studerende typisk glæde af at blive mindet om de tre grundlæggende (e-)læringsformer, der kan veksles imellem.

Som en del af mit oplæg, valgte jeg også at sætte fokus på brugen af digitale læringsplatforme, da disse også begynder at fylde mere og mere i teknologilandskabet inden for EUD. Hannes og min erfaring er, at mange lærere føler sig en smule overrendt af disse nye komplekse teknologier, og der er da også mange forhold, der skal overvejes ifm. brugen. Se eksempelvis dette indlæg og dette.

Jeg introducerede også holdet til Flipped Classroom/Learning som metode og her vælger vi i øjeblikket at bruge Henning Romme Lunds bog, da den fungerer fint som opslagsbog og også kan have interesse for de lærere, som beskæftiger sig med EUX.

Der var mange emner på programmet, og der blev vekslet mellem oplæg og forskellige teknologiøvelser gennem dagen. Hannes og min tilgang på modulet er, at teknologiforståelse bedst opnås gennem reflekteret teknologianvendelse, så derfor kan de studerende ikke nøjes med at læse teori og høre om, hvordan andre har inddraget teknologi i undervisnings- og læreprocesser - de må eksperimentere med det selv!

Gennem hele modulet opfordrer vi de studerende til at tage udgangspunkt i en aktuel læringsteoretisk problemstilling fra deres praksis, som de så skal komme med et didaktisk og teknologisk bud på. I den aktuelle undervisning, var dagens store øvelse formuleret således:

Som eksempler valgte de i Henriks gruppe at sætte fokus på udvikling af instruktionsmateriale for at skabe øget fleksibilitet ift. den enkeltes læring, og også i Mortens gruppe var der fokus på udvikling af instruktionsmateriale.

Dagen bød på mange diskussioner og gode spørgsmål - både til det teoretiske oplæg og de forskellige teknologier. Som så ofte før, afslørede dagen også, at der er meget stor forskel på deltagernes basale it-viden, -færdigheder og -kompetencer. Det stiller både os og deltagerne over for nogle udfordringer ift. hvor fokus skal være. Evalueringer fra tidligere hold viser at deltagerne typisk er delt i to grupper, der ønsker sig hhv. mere teori og mere teknologi. Da vi ikke kan tilgodese alles ønsker, er noget af det vigtigste for mig, at deltagerne forlader modulet med mod på fremadrettet selv at være opsøgende og eksperimenterende ift. teknologiinddragelse på et reflekteret grundlag.

/Marianne