Hvilken digital teknologi skal anvendes?

På DigiTek modulet er den afsluttende prøve bygget op omkring en synopsis, hvor der er lagt fokus på en udfordring fra praksis og på de tiltag , der bliver gjort i forbindelse med løsning af den. 

Det er næsten altid en udfordring at vælge digital teknologi. Både fordi der er så meget at vælge imellem og fordi, der er mange mellemregninger i forbindelse med udvikling af et didaktisk design og de didaktiske/pædagogiske og teknologiske valg, der skal træffes.

På Videnscenter for IT i undervisningen finder man et katalog, der er tænkt som en guide til at træffe en velovervejet valg. Desuden giver siden adgang til en række artikler som kan inspirerer.

DigiTek og didaktisk design

Undervisningen 22. oktober var rammesat med inspiration fra Gilly Salmon. Vi så nærmere på scenariedidaktik og storyboards og hvordan det kan understøtte udarbejdelse af et undervisnings- og læringsdesign med digitale teknologier.

 Oplægget til dagen var udformet i en Prezi - som er en mulighed for at præsentere et oplæg på en mere interaktiv måde. 

Dagens oplæg


Prezi

Ovenstående er en simpel præsentation, men prezi rummer et vælg af muligheder for interaktion. På SkoleTube er det muligt at tilgå guides til en række funktioner, også selvom man ikke er abonnerer på SkoleTube. Skoletube om Prezi

Carpe Diem - 6 skridt

Efter drøftelser af Gilly Salmons Carpe Diem var opgaven at bruge kræfter med nogle af ideerne gennem arbejdet med punkt 1 og 2.  



De studerende på holdet havde ikke lang tid til opgaven, men lagt nogle interessante bud på opgaven i vores fælles Padlet, ses herunder, gruppen fra TEC har udformet deres bud på et storyboard i deres egen Padlet. 
 

Lavet med Padlet

Undervisning den 6.oktober, teknologiforståelse

Teknologiforståelse og digitalisering var dagens tema for undervisningen. Den foregik dels ved et besøg på videnscenter for velfærdsteknologi Øst, der ligger på SoSu-H.

Film om dagen

Beretning fra dagen

Undervisning den 29.september 2020

Dagens undervisningstema var digitale teknologier & læring. Det læringsteoretiske afsæt for dagen var bl.a. David Kolb, Etienne Wenger, Knud Illers og Sørensen/Hutters.

Der var lagt en række videoer om 3 af teoretikerne inden undervisningen, hvorfor drøftelserne på holdet om teoretikerne blev mere kvalificeret.

De studerende blev bedt om at arbejde med Thinglink, som ca. 1/3 kendte i forvejen, hvilket betød at de resterende blev gode ”hjælpelærere” i forhold til den resterende del af holdet.

Stort set alle studerende fik produceret noget via Thinglink, og for mange var det en god oplevelse at få fingrene i et konkret program, der umiddelbart kunne anvendes til relevant undervisning.

Efterfølgende skrev de studerende indlæg til deres blog, og fik lagt link til deres Thinglink produkt.

 

Lektionerne tirsdag 15. sept. 2020

Dagen handler om didaktik, hvordan tilrettelægger vi undervisnings- og læringsaktiviteter, så nogen lærer sig noget!

Oplægget ses herunder

Speed-dating en CL aktivitet

Se slidene nr. 10-11 dannede afsæt for samtaler om didaktik og vores egen praksis. Fotos af de 6 mega-post-its kan ses og frit downloades fra Hanne´s Flickr konto


Elementet - Indhold

Ekspert- og studiegrupper

Holdet blev delt op i 4 ekspert-grupper, som hver især drøftede en didaktisk model, som kan være en støtte i forbindelse med planlægningen af undervisning- og læringsaktiviteter, hvor it integreres på den ene eller anden måde.

De 4 didaktiske modeller vi tog fat i var: 
SAMR, TPACK, Den e-didaktiske overvejelsesmodel og Didaktik 2.0 - modellen

Grupperne har lagt deres overvejelser i denne Padlet

Lavet med Padlet

Den store udfordring bliver nu for studiegrupperne og de enkelte medlemmer at vælge, hvilken model de har lyst til at eksperimentere med i den kommende periode. De er blevet opfordret til at blogge om både deres valg og det der sker undervejs. Det bliver spændende at følge.

Nogle af overvejelserne kan fx ses hos Anders

Rød tråd, aktivitets- og klimafunktioner

I foråret eksperimenterede vi lidt med de tre funktioner. Og jeg synes at det gav en god dynamik på holdet og det var ret spændende at opleve, hvor kreative de studerende er. Traditionen har vi taget med over på efterårets hold og vi har både fået genopfrisket sidste uv.-dag i den røde tråd, spillet ballon med fluesmækkere, hørt musik (mindfulness) i pauserne og fået kage. Nogle supergode afbræk på en ret intensiv dag.

Videndeling via bloggene

Et af formålene med anvende bloggen som refleksionsværktøj var blandt andet muligheden, at de studerende let og hurtigt kan dele ideer, refleksioner o.s.v. med hinanden. Det er meget glædeligt at se, at flere har lyst til at fortælle. Trine har fx gjort sig overvejelser om at nærlæse Tony Wagner og hans bog "Overcoming the Global Achievement Gap". Og Eric fortæller om, hvordan han på NEXT er i gang med at implementere en system til at afprøve en VCMS platform.

Nyt hold - efteråret 2020

1. sept. var første uv.dag på efterårets DigiTek hold. Et dejligt hold både i størrelse (18 studerende) og i sammensætningen, som består af flere faggrupper fra mere end 4 forskellige erhvervsskoler.

Der var mange detaljer, der skulle på plads:

  • brugen af Itslearning, som vores (nye) digitale platform
  • blogs, som vores individuelle refleksionsværktøj, men også som stedet, hvor vi kan videndele, integrere 3.parts teknologier osv., tankerne bag er uddybet her
  • praktikumudfordringen, dvs. den udfordring fra praksis som den studerende har valgt at arbejde med gennem modulet
  • oplysninger omkring modulprøve

Oplægget til dagens undervisning

Vi kom gennem det planlagte uden for meget hastværk. 

At blogge

Det der tog en del tid, og som de studerende sagtens kunne have brugt mere tid på, var etablering / brug af bloggen. Ikke alle havde den klar ved undervisningens begyndelse og andre havde lidt problemer med brugen af bloggen. De studerende er dog supergode til at støtte hinanden, og det virker som om, at arbejdet i studiegrupperne med opgaver, som skal lægges ud på bloggen hjælper dem til at få afprøvet og udvekslet erfaringer med at blogge. 

De fleste er med, vi mangler dog nogle stykker på listen til højre, de kommer én af de nærmeste dage.

Digital dannelse eller myndiggørrelse

Interessante overvejelser, der blev uddybet i plenum. En gruppe havde gjort sig en del overvejelser i forhold til, at nogle EUD-elever kan få et noget overfladisk forhold til det at lære noget, når det kan googles i et snuptag. En anden gruppe var optaget af det kommunikation og det etiske aspekt, og en tredje gruppe understregede værdien af at have færdigheder i at kunne håndtere de digitale teknologier. Det var i deres optik ikke kun var noget som er aktuelt for de lidt ældre kursister på AMU-kurser, men som også ofte er en udfordring for de yngre elever på grunduddannelser, som det blev understreget af den fjerde gruppe.

Kritik / ændres fremadrettet

Line Game

Vores aktivitet bestod i en Line Game med en række statements, som en optakt til oplægget og arbejdet med digital dannelse. Vi skal have justeret i udtalelserne, de er for sammensatte og skal være langt mere direkte og måske også lidt mere eksplosive!

Opsamling på undervisningen den 28. april

Den sidste undervisningsdag på Digi-Tek-forløbet i foråret 2020 havde meget passende fokus på digital evaluering og databaseret læring og -skoleudvikling. Vi tog oven i købet vores egen medicin og gennemførte en evaluering af forløbet med den særlige kombination af kvantitative og kvalitative metoder, der er integreret i Delphi-metoden - som et supplement til den obligatoriske kvantitative undervisningsevaluering.

Gennem anvendelse af Delphi-metoden fik vi formuleret og prioriteret mange værdifulde input omkring undervisningen på forløbet. Desuden fik vi gennem en rigtig, god, konstruktiv dialog uddybet, hvordan forløbet kan skrues endnu bedre sammen for de næste deltagere i efteråret 2020.

Lærergruppen på Digi-Tek ønsker alle god arbejdslyst frem mod modul-prøven, og vi glæder os til at se fremlæggelserne af jeres læring - og jeres tilhørende refleksioner.



Hvis andre skulle få lyst til at evaluere med Delphi-metoden er her en lille guide:





Opsamling på undervisningen den 14. april

I den oprindelige planlægning af forløbet skulle denne undervisningsdag gennemføres skoleforlagt, dvs. den skulle gennemføres på to erhvervsskoler, hvor vi ville blive præsenteret for, hvordan arbejdede med den lokale læringsplatform. På grund af Corona-situationen blev dagen i stedet gennemført online på Zoom, og det fungerede godt, selv om det naturligvis havde været endnu bedre, hvis vi kunne have været ude i "virkeligheden".

Alle grupper fik arbejdet intenst med, hvordan digitale ressourcer kan være med til at fremme koblingen mellem teori og praksis under forskellige arbejdsformer på skolen. Det blev til en række spændende og inspirerende præsentationer i Pecha Kucha-form. Stærkt arbejde af deltagerne på holdet.

Opssamling på 31. marts om Cyber- og informationssikkerhed


Vi har nu læst jeres svar igennem og specielt fokuseret på svarede til spørgsmål 6. ”Hvad har du fået med dig i dag fra undervisningsforløb, didaktiske designprincipper samtale med dine kolleger mv. der peger på hvad du kan gøre for at bidrage til digital dannelse for dine elever?

I peger generelt på at I har fået en ny opmærksomhed på emnet og problemstillingerne. Bl.a. siger I:
”Vigtigheden af at eleverne bliver mere bevidste om og tænker over hvad de vælger at dele” og ”Jeg har ikke tænkt så meget over digital dannelse før set i forhold min undervisning. Men det bliver med sikkerhed noget jeg kommer til at arbejde mere med i min undervisning. Specielt fremadrettet ved elevproducerede undervisningsvideoer i web 2.0 tænker jeg at arbejdet med den digitale dannelse er relevant for mig”

Der er én af jer der meget fint spurgte sine børn: 
”Det var nogle gode korte og præcise videoer. De blev forklaret på en meget pædagogisk og præcis måde, om hvordan man skal forholde sig til de sociale medier. Jeg valgte at vise mine to børn på 14 og 17 år begge videoer. Min datter på 17 år, var især overrasket over måden som der blev forklaret om hvordan, man skal forholde sig til de ting man slår op på div. medier. Hvis du ikke kan aflevere dit opslåede billede til en fremmed på gaden, så lad vær!!!!!! Det var en fantastisk god måde at opnå en 17 årig teenagers opmærksomhed på”

En del af jer er opmærksomme på hvor lidt I ved om området, hvilket jo er en god erkendelse. Måske behøver man ikke så meget viden om området, da opgaverne på EMUen er ret selvinstruerende:
”jeg personligt slet ikke er kvalificeret til at udføre sådan en undervisning da jeg ikke selv har viden nok på området” og en anden siger: ”For mig personligt, har jeg fået en øget bevidsthed om mit ansvar som underviser i forhold til anvendelsen af forskellige digitale medier. Samtidig er jeg blevet bekræftet i hvor lidt viden mange har omkring cyber- og informationssikkerhed samt digital myndighed og dannelse”

Disse indlæg peger på et andet dilemma, i hvilke fag skal emnerne indgå? Fagfag? GF1 eller GF2? 
” Vi har ikke talt om, hvordan vi konkret kan inkorporere et undervisningsforløb. Men vi har konkluderet, at det ville være et emne, som har relevans for vores forskellige uddannelser, og at det er meget aktuelt helt fra GF1 til hovedforløbene”

Og til slut samler én af jer fint op:
”Jeg har fået anvist en portal med en masse undervisningsmateriale. Det kan være svært at skulle starte fra bunden af med opbygning af undervisningsindhold og afgrænsninger, men med afsæt i de værktøjer og vejledninger der er på emu.dk om digitalisering mm. bør det være nemmere at få det italesat på et lærermøde på min adresse.

- Jeg har svær ved at se hvordan selve uddannelsens af eleverne i digital myndiggørelse skal passe ind på hovedforløbselever med meget fokus på "faget", men selve anvendelsen og ens digitale fodspor vil være emner som er nemmere at relatere sig til. Det er en interessant tilgang at inddrage begrebet digital myndighed i sine didaktiske overvejelser, da vi anvender informationssøgning daglig i undervisningen. Så der kom et par ekstra briller i min planlægningskuffert.

- For at selve begrebet digital dannelse bliver mere synligt for eleverne, skal det nok være mere specifikt på skemaet; at de er kildekritiske; at de ved hvor de har deres informationer om.
Jeg ville forvente at alle der ikke var digitale myndige og ikke var klar over hvordan man efterlader sig spor alle steder (internettet), vil være positivt overrasket over at blive uddannet i det. Det bør være noget som alle elever kom igennem løbende, da det ikke er nok kun at blive det 1. gang, men hvordan og hvornår det kommer på skemaet bliver spændende at se”.

Opsamling på dagens undervisning

På en historisk dag, hvor Dronningen her til aften talte til os alle i den danske befolkning, oplevede vi i eftermiddags, at digitaliseringen hyper-aktualiseres under de nye omstændigheder. Som næsten eneste fænomen, der udvikler sig eksponentielt hurtigere end den digitale og teknologiske udvikling, har vi i de sidste uger set Corona udvikle sig radikalt. En udvikling, der på vores område stiller nye krav til, at vi udnytter teknologien innovativt.

Hvis jeg skal forsøge at samle op på dagen, vil jeg fremhæve, at de fleste på holdet på trods af en kort tidsfrist fik frembragt meget relevante videoer, der kan anvendes i undervisningen på EUD. Jeg er virkelig imponeret over de frembragte resultater!

Den generelt stigende fokus på anvendelsen af video i undervisningen på EUD bliver understøttet af resultater og inspirationsmaterialer i projektet om digitale platforme og læremidler, jeg fortalte jer om i dag. Resultater fra projektet viser, at flipped classroom bliver mere og mere udbredt. Erfaringer på mange skoler viser, at flipped classroom frigiver tid til, at læreren i højere grad kan hjælpe og vejlede de elever, der har behov for det i selve undervisningen. Når eleverne har set og læst teori hjemmefra, kan selve undervisningen beskæftige sig med problemløsning, analyse, vurdering, refleksion mv. Med andre ord foregår den basale indlæring af fx begreber mv. hjemmefra, imens den mere komplekse læring, der udfordrer mere, foregår i klassen, hvor der er en lærer til at hjælpe. Muligheden for at understøtte læsning af tekster med videoer synes desuden at understøtte særligt elever med læsevanskeligheder, men også elever, der kan have svært ved at finde motivationen til at læse teoretiske tekster, kan have stor glæde af videoerne.

I projektet har min rolle blandt andet været at skrive en række inspirationspapirer – og ét af dem handler netop om brugen af video. Inspirationspapiret sætter fokus på, hvordan man kan anvende video didaktisk, fx i forbindelse med flipped classroom. Derefter beskrives en række relevante krav til produktion af videoer. Til sidst diskuteres det, hvad den øgede brug af video og flipped classroom betyder for lærerrollen.

Projektet anviser overordnet følgende 5 veje til kvalitet i undervisningen på EUD gennem digitalisering.



Klik her for at finde inspirationsmaterialer m.m. fra projektet
– og del og like meget gerne – da det sandsynligvis vil give værdi for flere, hvis det bliver udbredt på denne måde. Det har været en fornøjelse at møde er i dag – også selv om det ”kun” var online. Glæder mig til vi ses næste gang.

DigiTek og digitale læremidler

Fokus på video

Det var ikke det letteste emne med tanke på, at vi alle sad hjemme bag skærmen. 

Dagens oplæg og opgave


Endnu en online dag - forberedelse

Online med kort varsel


Vi havde ikke lige set det komme med endnu en online dag på holdet.

Som mangeårig konsulent for fjernundervisning eller netundervisning med de righoldige erfaringer jeg har derfra, ville jeg havde foretrukket at forløbet have være planlagt samlet fx med inspiration i professor Gilly Salmons righoldige materiale. Her vil man opbygge en progression i arbejdet med online teknologier, relationer og interaktion.

Kastet ud på dybt vand


I stedet måtte vi allerede torsdag i sidste (12. marts) give de studerende besked om indholdet af dagen i dag (17. marts). Vi valgte at fastholde den planlagte forberedelse, som tog afsæt i FLIP modellen / beskrevet i artiklen af blandt andre Kristian Kildemoes: En didaktisk model for Flipped Classroom i bogen "Flip din undervisning"

Eksempler på hvordan


Jeg har haft fornøjelsen af at deltage i et internt kursus med Kristian som underviser og har tænker jeg været tro mod principperne i FLIP / fase 1-3


3 videoer - til flipped


Jeg har udformet 3 videoer med afsæt i teksten af Kildemoes m.fl. Jeg har som i deres tekst taget afsæt i Microsoft Forms, det er sket af etiske overvejelser / svar dataene er under lås og slå på KP :-) Men man kan også anvende Google Forms på samme måde. 

Mine overvejelser i forbindelse med udformning af materialet har været et setup, der ser ud som følger:

Video 1 (max. 5 min.):  

Appetitvækker, video som et læremiddel i undervisningen.



Linket her går til en delbar og redigerbar kopi, hvis man har lyst til at tage afsæt i mit materiale: Kopi til redigering.

Video 2 (max. 5 min.): 

Afsæt Flipped Classroom, teksten "Flip din undervisning" kapitlet "En didaktisk model for flipped classroom”. Link til redigerbar kopi

Video 3 (max. 5 min.): 

Kort præsentation af hvad et storyboard. Link til redigerbar kopi

Resultaterne

I går middags var der ikke så mange, der havde svaret på spørgsmålene men i morges lå, der godt 20 svar (holdet er på 38 deltagere). Interessante svar som vi kunne havde drøftet i undervisningen f2f. Vi havde valgt ikke at gå dybere ind i svarerne eftersom vi i dag er begrænset både af båndbredde og tid. 


Dagens opgave - Padlet eller Thinglink


Padlet

Der er kommet mange fine og spændende eksempler på brugen af Padlet:

Gruppe 7 - Uffe, Casper, Henrik og Lars
Gruppe 2 - Benjamin, Lene, Rasmus, Kira og Emilie
Gruppe 5 - Peter, Linda, Jes, Renata og Kenneth
Gruppe 1 - Andre, Bjørn, Anders og Palle
Gruppe 3 - Evy, Johnni, Patrick, Rikke og Jeanette
Gruppe 4 - Claus, Flemming, Sune og Christoffer

Thinglink

Også Thinglink har været i spil i dag, de flotte eksempler kan ses her:
Gruppe 8 - Søren, Thomas, Andreas, Theis
Gruppe 6 - Søren J., Jan H., Anja, Thomas R og Kathrine

Hvilken hektisk dag :-)

René og jeg har lavet en lille video som vores opsamling på vores indtryk af dagen. Vi ville gerne sige meget mere, men har lagt den ramme, at interviewet ikke må vare mere end 5 min.



Og i al hastværk kan I også se, at vi har en klassisk fejl - vi skulle selvfølgelig ha´ vendt kameraet.

Kommenter gerne :-)

Online dag - forberedelse

3. marts - studiedag for de studerende

På dette modul har vi fornøjelsen af at få muligheden for at initierer nogle studiedage. Det betyder selvfølgelig ikke, at de studeendes arbejde med studiet på modulet er begrænset til disse, men vi har som undervisere en mulighed for at pege på nogle specifikke områder, som vi mener de studerende med fordel kan bruge noget tid på i studiegruppen. Vi er også meget bevidste om, at ikke alle studerende har muligheden for at mødes på netop på denne dag. Men det forsøger vi at tage højde for i de opgaver, vi beder dem løse.

På studiedagen d. 3. marts bad vi de studerende eksperimentere med at mødes online. Vi stillede en række digitale værktøjer til rådighed: Link til Adobe Connect, en video om funktionerne i Adobe Connect og mulighed for at kontakte en underviser (mig, Hanne)

Rødglødende mail / telefon

Det blev en hektisk formiddag for mig, min mail var rødglødende og jeg måtte også i gang med mobilen. Jeg glædede mig over den megen aktivitet, da det må betyde, at de studerende er godt klædt på til vores online dag.

Samarbejdet i grupperne 10.marts

Udover at eksperimentere med mulighederne i Adobe Connect, bad vi de studerende i deres respektive eksperimentgrupper (som er lig deres studiegrupper) aftale, hvordan de vil samarbejde d. 10. marts, hvor online dagen skal løbe af stablen.

Men det betød også, at flere efterspurgte, hvad indholdet af online dagen var. Det havde vi ikke lige tænkt på at melde ud. Men jeg kan selvfølgelig godt se, at kan være vigtigt at vide det... ellers kan det godt være svært at tilrettelægge sin arbejdsindsats i detaljen, hvis man har brug for det.

Ramme for online dagen 10. marts


Herunder det vi meldte ud d. 3. marts for indholdet af online dagen - det bliver meget meget interessant at se, hvordan dagen kommer til at forløbe.






Praktikudfordringen

Liste over direkte links til de studerende praktikumudfordring.  Herunder har jeg kun listet de, hvor der umiddelbart kan søges på "praktikum" i deres blog. Jeg er også klar over, at ikke alle har valgt at gøre deres udfordring tilgængelige på bloggen.

Men de praktikumudfordringer / problemstillinger som vi har adgang til via denne hurtige søgning, er utroligt spændende at læse :-)

Mit håb er, at I kan blive inspireret af hinanden, når I kikker rundt i de mange udfordringer. De der har udfordringer som er nogenlunde ens kunne måske også overveje at arbejde sammen i forhold til løsninger / modulprøven.

Vi har tidligere på DigiTek kaldt praktikumudfordringen for en læringsteoretisk problemstilling. Tidligere opsamling på dette nøgleord blandt de studerende på DigiTek kan blandt andet ses i en noget alternativ form hos 2017-holdet eller holdet som gik foråret 2019, hvor vi også arbejdede analogt i forsøget på at indkredse en problemstilling.

Koblingen mellem teori og praksis

Tanker om udfordringer på dette felt finder man hos André

Inddragelsen af digitale teknologier

Hvordan inddrager man digitale teknologier i forbindelse med specifikke praksisser. Det interesserer flere sig for: Bjørn -

At nå alle elever

Digitale teknologier som en mulighed for at støtte eleverne
Hvordan når man rundt til alle eller støtter alle i deres læreproces? En udfordring der kan udmønte sig forskelligt og som flere kikker nærmere på: Rasmus - Emilie - Kira - Christoffer - Jes - Linda - Anja - Henrik - Lars - Søren S.

Hvem vil eksperimentere med portfolio?

Det er der faktisk nogen stykker der gør eller har gjort sig tanker om, hvordan de kunne anvende portfolio-pædagogikken. Fx. AndersPalle

Fokus på digitale læringsplatforme

Flere har mere eller mindre bundne opgaver. Overalt er skolerne i gang med at anvende digitale platforme som Moodle, Itslearning m.fl. Det rejser en række udfordringer både for lærere og elever. Nogle af jer har valgt at se nærmere på det: Johnni - Søren S.

Evaluering - hvad, hvorfor og hvordan?

Udfordringen optager Claus

Flipped i forskellige former

Digitale teknologier som en støtte for elevernes eller en vikars forberedelse til undervisningen er et fokus hos Jes - Peter - Casper - Andreas


Digitek og didaktik

2. undervisningsdag

Dagen har taget afsæt i oplægget her


Nye tiltag

Et af de nye tiltag på alle modulerne på DEP er funktionsgruppen "den røde tråd" og "aktivitetsgruppen" (se slide 5, 28 og slide 17 fra 1. uv.gang). Hvor funktionen for den første funktionsgruppe er at skabe et link tilbage til forrige undervisningsgang. Og vi blev glædeligt overraskede, gruppen der havde ansvaret havde forberedt sig godt. De tog afsæt i en af de læste tekster fra sidst og foldede dens  bud på digital dannelse ud. Aktivitetsgruppen tog fat i en præsentationsrunde: navn, hvorfra og hvordan lærer du bedst. Et friskt islæt! Når vi er så mange kan det være udfordrende at lære alle at kende. Aktiviteten var så at komme op og stå og sætte sig igen...

Speed dating - Hiim & Hippe
Se slides 12-14. Vi har prøvet det før, men det var som altid en succes. Der bliver talt om mange ting indenfor de enkelte kategorier og de studerende får dels frisket deres viden om didaktik op og de i den fælles drøftelse bragt mange overvejelser fra praksis på banen. Slutresultatet  kan se af denne lille billedserie.

Ekspertgrupperne

Øvelsen speed dating for et godt afsæt for at drøfte de 4 modeller: e-didaktiske overvejelsesmodel, TPACK, Didaktik 2.0 + undervisningsloop samt Flipped Learning modellen. Vi anvendte en CL struktur kaldet "ekspert-puslespil", se slides 15 - 28 samt 29. Især i den sidste drøftelse af og beslutning om, hvad der skal afprøves i den kommende periode kunne de studerende sagtens ha´brugt mere tid. 

I forhold til de didaktiske modeller var tilbagemeldingen fra de studerende, at de to sidste modeller ikke umiddelbart blev opfattet som anvendelige. Komplekse tror jeg, at ordene var i vores drøftelse i plenum, se slide 30

Desuden var der i forhold til Flipped Learning modellen lidt forvirring om begrebet versus Flipped Classroom - fremadrettet kan vi være lidt mere obs på forklare dette.  

Den kommende periode

I de næste uger skal de didaktiske modeller afprøves, slide 32. Studiegrupperne skal mødes i studiegrupper og planlægge deres onlinedag, slide 32 og læse teori til vores online dag d. 10. marts, se slide 34

Opsamling

Så er der kun tilbage for de studerende at reflektere over dagen..., se slide 35. Det var planlagt til at foregå til slut i undervisningen, men det blev en hjemmeopgave, som vi vil følge op på i et nyt indlæg. Fremadrettet skal vi sikre lidt mere tid for de studerende til slut til at træffe aftaler m.v.

Rundtur og opsamling - et spændende univers!

De studerende blogger 

Det er så fedt! Der er i den grad gang i de studerendes blogindlæg. Mange er allerede godt i gang med at gøre bloggen til deres personlige procesværktøj (e-portfolio) og skriver løs om overvejelser, ideer og selvfølgelig de opgaver, de er blevet bedt om at løse i forbindelse med undervisning og studiedag.

Jeg har været en tur rundt og har oprettet links til alle, som det fremgår af oversigten i højre side. Der er dog nogle enkelte stykker, som ikke har fået oprettet en blog endnu. Heldigvis er der kun tale om nogle ganske få. På førstkommende undervisningdag vil jeg naturligvis undesøge grunden.

En tur rundt på bloggene

Jeg har været en tur rundt på samtlige blogge for at se om, de få krav vi stillede til bloggen efter 1. undervisningsdag er mulige at indfri. vi har bedt de studerende om, at de:
- sikre sig, at deres blog er oprettet og fungerer med den opsætning, som står i "Om at blogge - en guide" s. 4 - afsnittet jeres blog skal indeholde.
- der ligger mindst to indlæg på bloggen. 1) Et indlæg om digital dannelse, jf. slide nr. 15 i dagens oplæg. 2) Opsamling på dagen i dag, jf. slide nr. 19 i dagens oplæg.
- arbejde videre med jeres praktikumudfordring. I skal bruge den næste undervisningsgang i forbindelse med eksperimentgruppernes arbejde.

Langt de fleste er med. Der nogle få, der ikke har bidraget med indlæg, men også det vil jeg spørge ind til. Det er meget vigtigt i opstarts fasen, at vi fanger de, der synes, at det er mega-svært.

Nogle udpluk af min rundtur

Jeg har været rundt og kikke på de to indlæg (refleksioner 1. uv.dag + indlæg digital dannelse), som de studerende er blevet bedt om at lægge på bloggen. Der er mange spændende tanker og indput - jeg har i det efterfølgende valgt nogen ud, ikke fordi de er bedre end andre, men mere fordi de er et udtryk for enten en gennemgående holdning eller fordi de bedrager med en anden vinkel.

Refleksioner over 1. uv.dag

Anders noterer sig, at der er meget materiale på KP Intrapol, og stiller 2 spørgsmål: Hvordan finder man rundt? Hvad er målene? Den følger jeg op på... det skulle ikke i min optik være nødvendigt at skrive efter første dag, så her har vi som undervisere en opgave.

Etableringen af eksperimentgrupperne

Flere af de studerende har kommenteret etableringen af eksperimentgrupperne (studiegrupperne) og det virker som om, at mange er enige med Rikke i, at grupperne er kommet fint fra start og har fået talt sig godt ind på hinanden, specielt i forhold til de udfordringer, de hver især møder i deres praksis som lærere.

Peter fra gruppe 5 har gjort sig en række overvejelser om første  meget lig ovenstående.
Overvejelser som rigtigt mange har givet udtryk for i blogindlæg, mundtligt eller i mails til mig :-) Jeg hæfter mig især ved glæden ved at arbejde i eksperimentgrupper og muligheden for hands on. Desuden vigtigheden af, at vi på 2. uv.dag får genopfrisket bloggens funktion.

Videns- færdigheds- og kompetencemål

De fleste på holdet har lagt et stort arbejde i at forholde sig til modulets mål. Og flere har delt deres overvejelser om, hvad de ønsker at arbejde frem imod, se et eksempel her

Praktikum notat

Anja  fra gruppe 6 giver et godt reflekteret bud på, hvad hun tænker om sin praktikumudfordring. Og Søren fra samme gruppe fortæller om, hvordan han vil inddrage både ledelse og eleverne i praktikumudfordringen.

Digital dannelse - opgave i eksperimentgrupperne

Gruppe 1 og 7

Har drøftet spørgsmålene: Hvad, hvorfor og hvordan? Og .mener, at det er komplekst og svært at sætte ord på specielt hvad, det kan gøres med Klafli m.fl. men det er langt sværere med egne ord.

Det er ikke let at sætte ord på digital dannelse,  men det er måske ikke mere komplekst end gruppe 7´s statement: "Sammentrækning af 2 ting hvordan man som menneske er dannet i livet og hvordan man digitalt lærer at opføre sig."

Men det handler om at kunne begå sig i mange sammenhænge herunder digitale. Men hvilke? Et af gruppens medlemmer har blandt talt med en udvikler af chatrobotter og stiller blandt spørgsmålet: Hvornår mister jeg mit job til en chatbot? Indlægget indeholder blandt andet muligheden for en snak med en chatrobot. Gruppen har nogle helt konkrete bud på, hvordan eleverne kan blive digitalt dannede.

Gruppe 2

Her nævner Rasmus blandt andet, at digital dannelse er vigtig på deres uddannelse fordi de anvender FB og itslearning. Benjamin har budt ind med en artikel om emnet fra videnskaben.dk

Gruppe 3

Er også kommet med nogle bud. Men gruppen viser også i deres indbyrdes ageren også, at de selv kan begå sig digitalt. De har valgt at benytte muligheden for at benytte kommentarfunktionen

Gruppe 4

Her ser vi eksempel på, hvordan en af gruppens medlemmer er godt i gang med at linke og pege på andres indlæg . En begyndende etablering af vidensdeling i blogosfæren.

Gruppe 8 

Gruppens bud på opgaven om digitalisering er kort og koncis i form af 3 - 4 overskuelige punkter som et svar på hvad, hvorfor og hvordan. Og meget interessant peges der på det store spænd i kompetencer som en af udfordringerne i at arbejde med emnet. 
Kan man melde sig ud af dette ræs? Ikke ifølge artiklen fra videnskab.dk, som gruppen gør opmærksom på. 

Som en modsvar vil jeg anbefale at læse Anjas overvejelser (gruppe 6) om, vi i dette ræs om at være på og med, glemmer noget. Herunder at menneskeliggøre teknologien 

Layout - pc eller mobil enhed?

Vi eksperimenterer på holdet og det gælder også bloggens layout. Det er ikke alt der er smukt, som også er læsbart. Bloggen her er et eksempel på et fint læsbart layout på pc, men umulig at se på min mobil:

Vi bør på holdet drøfte og eksperimentere med visning af bloggen på forskellige enheder.


Nyt hold - nye tiltag

Så er vi i gang 

I år er der fra overordnet hold lagt en række rammer ned over alle moduler på DEP. Det har selvfølgelig også haft indflydelse på DigiTek modulet og dette års didaktiske design. Gennem indlæg i bloggen vil jeg / vi forsøge løbende at reflektere over disse.

Mange af tiltag som rulles ud over modulerne har vi praktiseret på DigiTek i en årrække. For eksempel har de studerende eksperimenteret med forslag til løsninger af udfordringer fra praksis og reflekteret over det i studiegrupper, hvilket fremgår af både tidligere studerendes blogge og vores indlæg her på bloggen. Vi har blot kaldt det for en læringsteoretisk problemstilling, fremadrettet vil vi kalde en praktikumudfordring på samtlige moduler.

Et hold på næsten 40

Vi har valgt at arbejde med et stort hold og i stedet at være 2 lærere på. Vi vil gerne have de studerende til at samarbejde langt mere end tidligere. Vi vil også gerne trække på en bred vifte af kompetencer hos forskellige undervisere.

Men det er en kæmpe didaktisk og logisk udfordring, men efter den første dag tænker jeg umiddelbart, at det giver langt mere dynamik og tvinger os til hele tiden at tænke i processer og aktiviteter på en langt mere involverende måde end tidligere.

Hvordan fordeles så mange

I planlægningen har vi spekuleret en del på, hvordan grupperne kunne etableres uden at bruge timer i undervisningen. Vi valgte at etablere 8 grupper, hvor 2 af gruppemedlemmerne var udpeget på forhånd på grundlag af deres tilbagemeldninger på oprettelsen af deres blog, en af opgaverne før 1. undervisningsgang. De resterende gruppemedlemmer blev derefter valgt tilfældigt.

Studie- funktions- og eksperimentgrupper

Kært barn har mange navne, og det er gode erfaringer der får KP til at vægte arbejdsprocesserne i studiegrupperne på alle moduler. På DigiTek har vi valgt at lade de studerende indgå i en gennemgående gruppe, som skal håndterer alle de tre funktioner gennem forløbet.

Studie- og eksperimentgruppen

I studie- og eksperimentgruppen er tanken, at de studerende skal støtte hinanden i de forskellige opgaver og aktiviteter, som de møder under studiet. Det kan være  i form af krav til fælles oplæg eller indlæg, afprøvning af forskellige didaktiske tiltag og digitale teknologier, drøftelser af og ideer til løsning af forskellige praktikumudfordringer (dvs. en udfordring fra deres praksis).

Funktionsgrupper

Rollen som funktionsgruppe går på skift mellem eksperimentgrupperne. Deres rolle er mere praktisk , de har skiftevis rollen som de, der samler op på det, der skete sidst (den røde tråd), som de er igangsættere af en fysisk aktivitet og at være dem, der sørger for bordopstillinger m.v. Eller som en af de studerende sagde en "god gammeldags duks"!

Teknologi, samfund og dannelse

Dagens tema havde vi valgt, at grupperne skulle bearbejde i eksperimentgrupperne. Grupperne fik stillet en række videocast til rådighed, tilhørende refleksionsopgaver samt en afsluttende opgave, som gruppen skulle løse i fællesskab. Nogle af de didaktiske overvejelser, der lå bag var vores overvejelser var:
- muligheden for kollaborativt arbejde med emnet
- at få mange stemmer i spil / det flerstemminge klasserum, jf. Olga Dyste
- at få et begyndende kendskab til gruppens medlemmer og deres holdninger
- at udfordre de studerende teknisk

Obs til næste gang - det er vigtigt at være meget tydelig om opgaven og dens rammer herunder deadline samt forventninger i plenum, print evt. opgaven ud.

Dagens oplæg   



Oplægget er indlejret i indlægget. Hvis du som studerende gerne vil indlejre oplægget/slidene kan du følge Mariannes vejledning. Som en lille service ligger mit oplæg også i holdets fælles Google Drev (linket ligger i Intrapol / holdet / Link).

Mens vi venter - debat

Tirsdag d. 18. februar begynder et nyt DigiTek hold, og så vil der igen blive en del aktivitet på vores underviserblog. Og vi vil danne hub for en ny række af studerende og deres blogge via bloglisten i højre side.

Men mens vi venter på at blive .. og der sker noget på bloggen, vil vi anbefale, at I lytter til en podcast, som har et interessant perspektiv på det kommende arbejde med digitale teknologier og EUD 

”Læring og kompetenceudvikling. Dét er det vigtige. Det er jo ikke digitalisering i sig selv.”

Debat mellem adm. direktør for ZBC Michael Kaas-Andersen og digitaliseringsekspert Jesper Højberg. Her er bud på digitale plusser og minusser i uddannelsessektoren, ikke mindst erhvervsuddannelserne, og på hvordan man tackler de dilemmaer, der dukker op på ledelsesgangen og i undervisningslokalerne, når ny teknologi indføres - eller ikke indføres.
Hør på Speaker: https://lnkd.in/gY5XvAw
Hør på Apple Podcast: https://lnkd.in/ggiz3_R